februar 2012
FAMILIEGUDSTJENESTER
2012 bliver et spændende år. Dels er det et nyt år for mig og min familie i to nye sogne, bellahøj og utterslev. Her skal vi også bo, tæt på kirkerne, men også tæt på de aktiviteter, som udgår herfra.
f.eks. glæder vi os til selv at deltage i babysalmesang og familiegudstjenester, som findes i bellahøj og utterslev kirker. personligt nærer jeg et stort håb til at ikke mindst familiegudstjenesterne vil kunne skabe øget liv og vækst i kirkerne. Ikke mindst fordi det er en ny måde at tænke kirke på. og det er en ny lejlighed for menighed og præst at "nå ud over rampen".
nogle taler om de "kirkefremmede", som ikke sætter deres ben i vores kirker. Måske synes de ikke gudstjenestener eller præsterne vedkommer dem eller siger dem noget. Her tænker jeg at initiativer og tiltag i kirkerne vil kunne dæmme op for dette - ikke mindst familiegudstjenesterne.
Her er det som et værksted, hvor der arbejdes med form og formidling, medinddragelse på en ny måde af menigheden, både i salmerne og musikken, men også i forkyndelsen. Ikke fordi præsten ikke skal forkynde længere - de traditionelle højmesser findes stadig i sognene, men fordi menigheden kan inddrages på en ny måde.
luther, vores kirkes reformator, sagde, at enhver, som er krøbet ud af dåben er præst for vorherre. derfor mener jeg også det er i luthers ånd at arbejde med kirke og gudstjenester - sådan at kirken er menighedens og folkets kirke, og sådan at kirken favner bredt og når ud til enhver.
næste familiegudstjeneste er kl 14.00 søndag den 05. februar i utterslev kirke. bagefter er varm kakao og boller.
