Prædikenvejledning Juledag 2020

Når jeg prædiker over juleevangeliet ynder jeg at anvende Møllehaves tolkning af fødselsberetningen: Særligt den version, som findes i ”Børnebiblen”, hvor fødslen genfortælles med enkle og klare greb: Kejser Augustus ville vide hvor mange undersåtter han havde i hver en flække af sit mægtige imperium. Provinserne i hans imperium var hans skattegrundlag. Derfor denne folketælling, så han kunne tælle, hvor mange borgere han kunne opkræve skatter af! Så store var indtægterne fra de skatter i provinserne, at Kejser Augustus selv og hans folk, romerne, helt var fritaget for at betale skat. Og jo flere hoveder i provinserne, Augustus kunne tælle, jo flere skatter, jo mere overskud og desto bedre for ham og for romerne!

For Kejser Augustus talte det lille barn, som Maria ventede, ikke. Det lille barn havde jo ingen penge, og det var derfor uinteressant for Kejseren. Som Møllehave siger: “Det var nu engang pengene, som talte, og for kejseren talte de deres eget sprog! Men ikke for Gud! Gud tæller ikke, som kejseren tæller”.

Gud ser det, som mennesker ikke ser. Eller mere præcist: Gud ser det, som mange mennesker overser. For Gud betyder selv det noget, som andre ser ned på eller ser bort fra. Om det så var verdens rigeste og mægtigste mand, som dengang var Kejser Augustus, var hans magt langtfra så stor som Guds. Og Kejseren troede, at den mindste i hans rige, det lille Jesusbarn, ingen betydning havde. Der tog Kejseren fejl: Barnet er en himmelsk kongesøn. Han er Guds søn.

Og Guds søn kom til verden i Betlehem, fordi Josef var på vej til sin hjemby for at lade sig tælle af Kejseren. I den gamle oversættelse hedder det ”at skrive i mandtal” i stedet for ”holde folketælling”. ”At skrive i mandtal” lyder ganske vist en anelse antikveret, men den vending siger dog samtidig det hele: Dengang talte man på mændenes præmisser, og det var en mandeverden, styret og domineret af mænd – både storpolitisk og selv ned til mindste flække og ind i den mindste familie. Alt der så at sige talte var mænd. Når Maria alligevel talte med, var det i kraft af Josef, som hun var forlovet med. Derfor var hun også tvunget til at deltage i den optælling og tage med til Josefs by, hans families by, Betlehem.

I byen var der imidlertid ikke et ledigt sted, hvor de to unge mennesker kunne søge ly for natten, så de var nødsaget til at søge lidt uden for byen. Og det var her midt om natten, mens det var både koldt og mørkt, at Guds søn blev født – inde i den lune stald mellem får og kvæg.

Og som Møllehave siger frit citeret, så blev Guds søn født her: Ikke på et kongeslot, men Guds søn blev født i mellem dyrene, og Maria svøbte sin søn og lagde ham i en krybbe, det sted, man plejer at lægge dyrenes foder. Til trods for de ydmyge forhold: stalden, krybben, de to unge forældre, så blev denne fødsel noget helt særligt. Og det er stadig denne fødsel vi fejrer her totusind år efter. Og vi fejrer ikke Kejseren, Augustus. Den eneste grund til, at Augustus stadig omtales, er ikke fordi han har gjort noget særligt, men ene og alene pga. det lille Jesusbarn, som Kejseren ikke regnede for noget og ikke ville tælle med.

Gud lod de første vidner til fødslen blive hyrderne. Hyrderne, som ellers ikke blev regnet for noget: Dels var det et hårdt slid, dels var lønnen dårlig, og man sagde også om hyrderne, at de løj og ikke var til at stole på. Ikke desto mindre turde Gud bruge dem til at blive kronvidner til fødslen julenat. Også det i sig selv er et glædeligt budskab: Gud kunne bruge de hyrder, dem som ingen regnede med, og dem som ingen regnede for noget. Så også folk tog fejl, når de troede hyrderne ikke var noget værd. For selv de hyrder talte hos Gud, ligesom det lille barn i krybben talte. Altså: Gud tæller ikke som Kejseren tæller, det ved vi nu. Det lille barn talte også. Og selv hyrderne talte også. Og folk tog fejl, når de ikke troede hyrderne var noget særligt. Selv hyrderne tæller med. Gud tæller hverken som Kejseren eller som folk er flest.

forslag til salmer: 94 120 – 131 119

– udgivet som prædikenvejledning i Præsteforeningens Blad © Asser Skude 2010

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *