Korsfæstelse eller henrettelse?

Hvilken oversættelse foretrækker man? Det spørgsmål rejser sig, når man læser den nyeste oversættelse af biblen, den såkaldte ”Biblen 2020” (Det Danske Bibelselskab 2020 © www.bibelselskabet.dk). Måske lægger man ikke umiddelbart mærke til det ved første øjekast, men der findes i læsningerne til Langfredag og Påskedag (endnu) en betydelig ændring af et af de kristne kærnebegreber. Ordet og begrebet ”korsfæstelse” er blevet erstattet med ”henrettelse”- kig blot på evangeliet efter første tekstrække til Langfredag og Påskedag (dog står der her ”henrettet på et kors”.)

Som jeg tidligere har pointeret, og jeg gør det gerne igen, så må man tage hatten af for enhver, der sætter sig for at nytænke og genopfinde kristne ord, begreber og oversættelser. Det er vigtigt, at biblen og traditionen stadig og kontinuert udfordres. Der er ingen grund til at gøre noget bare for traditionens skyld eller fordi ”det altid har været sådan”. Men omvendt, er der ingen bedre, eller kun ringere ord eller begreber, der dækker den oprindelige og klassiske betydning, ser jeg ingen grund til at finde på nye ord eller begreber.

I tilfældet med evangelierne til Langfredag og Påskedag 2021 er det dog ikke så smart, at ordet ”korsfæstelse” er erstattet med ”henrettelse”. Henrettelse klinger ikke nær så farligt eller provokerende som korsfæstelse. Men provokerende og farligt er netop, hvad korsfæstelse er: Korsfæstelse er den ultimative ydmygelse og nedværdigende straf af en forbryder på den tid. Og straf som en anden gemen forbryder på den tid er netop, hvad Jesus får.

Han straffes som en hårdkogt kriminel, alene pga. en anklage om blasfemi. En helt overdreven hård og uretfærdig straf. En henrettelse af ham med f.eks. halshugning ville have været mere nådig og mindre krænkende, jf. apostlen Paulus, der – som romersk statsborger – ”kun” halshugges.

Den ultimativt mest krænkende straf for en forbryder på Jesu tid var korsfæstelsen. Det siges at man kvæles på korset. Det gjorde Jesus også. Tilmed blev han forinden pisket og tortureret og hånet på de værst tænkelige måder af de romerske soldater. Han fik altså en af de værste og hårdeste straffe, som det er overgået noget menneske i romersk tid.

Netop det at Jesus blev forhånet og fornedret på et kors, gjorde hans modstandere grin med. Og dengang (som nu) når nogen håner kristne, spiller korset og korsfæstelsen en central rolle. Modstandernes kritik var (og er), at Guds søn da ikke ville lade sig ydmyge og nedværdige på et kors, men ville redde sig selv i stedet. Som en hån mod de kristne latterliggjorde man – og straffede man dem derfor ofte med en tilsvarende korsfæstelse som Jesu egen korsfæstelse. Korset blev også således modstandernes yndede karikatur og hån mod de kristne.

Men modstanderne glemte i deres hån og spot, at Jesu korsdød og opstandelse viser vejen til den sande og eneste Gud, nemlig Gud som sender sin søn til verden for at frelse mennesker. Ved at gå helt ind i den dybeste fornedrelse og krænkelse, nemlig døden på et kors, viser Guds søn, at han på en og samme tid er virkelig menneske, og ikke skin af menneske, men samtidig dog også virkelig Guds søn, som på tredjedagen opstår fra graven påskemorgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *