Grundlovstale på Minoriteternes Dag 2021

Fars dag – men for alle?

I dag er det naturligvis Grundlovsdag, men også – hvis nogen skulle have glemt det – fars dag. Jeg siger det, fordi vi af hankøn på en eller anden måde er ved at blive marginaliseret. Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, men der er desværre også et gran af sandhed i det. I dag er det kvinderne der i stigende grad klarer sig bedst i det danske samfund. Det under jeg dem gerne, men vi mænd sakker altså langt bagud. Vi er ved at blive det svage køn

Det er kvinderne der i stigende grad løber med de bedste og længste uddannelser og jobs, og gode stillinger. Det er dem, som generelt håndterer kriser og skilsmisser bedst. Det er dem, som har og opretholder de stærkeste relationer til børn og familier osv. Og ikke mindst det er kvinder, som lever bedst og lever længst, for kvinder klarer sig bedre igennem livskriser og i kontakten med de offentlige myndigheder, behandlingstilbud og sundhedsvæsen. Samtidig med at kvinderne generelt klarer sig bedst og mændene sakker bagud, skiller særligt en gruppe sig ud, og det har de gjort længe

Hjemløse danske mænd klarer sig markant dårligt, de findes især her i hovedstaden København og City er det tydeligt og sådan har det desværre været igennem alt for mange år. Alt for mange af disse mangler bolig – helt akut. Mere end tre fjerdedele af de hjemløse danskere er mænd – og disse danske mænd bliver i snit kun 50 år, tyve år mindre end gennemsnits dansker. Værst ser det ud for danskere med grønlandsk baggrund – uden job, uddannelse, og bolig. I snit bliver de kun 35, altså lever kun halt så længe som en gennemsnits dansk mand. På fars dag, hvor det samtidig er Grundlovsdag, er det således naturligt at slå et slag for denne minoritet af danske borgere, der på alle måder er udsat og marginaliseret – på alle parametre og sådan har det desværre været alt for længe og desværre ser billedet ikke ud til at ændre sig.

Hjemløse danske mænd klarer sig markant dårligere end andre dansker i vores samfund – og denne minoritet forbliver desværre ved at være en minoritet. På en eller anden ulykkelig måde er denne gruppe endt med at blive ”omsorgsvigtet” af vores samfund, vores myndighedspersoner, institutioner, skoler, uddannelsessystem, boligvæsen og sundhedsvæsen, der trods allehånde intentioner om det modsatte de facto ikke formår at række ud til dem. Disse hjemløse danske mænd står tilbage, havner af mange årsager ”sidst i køen” og de er derude i samfundets ”periferi”, hvor hjælpen er sværest at få rakt ud.

De snart tyve år jeg har arbejdet med denne minoritet af danskere, kan jeg desværre kun konstatere at meget er gjort fra samfundets side, men der er stadig plads til forbedring. Sagt på en anden måde: Selvom mange kræfter er sat ind på at bringe denne minoritet tilbage til fællesskabet, så er vi som samfund desværre ikke i mål. Denne minoritet af danskere bærer naturligvis også selv et ansvare for deres egen ulykke og mistrivsel og usunde levevis. Og alligevel ikke. For de fleste af dem er fra barns ben omsorgssvigtet af de voksne, som satte dem i verden, men som ikke magtede dem. De fleste af dem er skilsmissebørn, de fleste af dem har ikke haft forældre der ville eller magtede dem, mange af dem er vokset op med forældre, der var alkoholiserede og svigtede dem fysisk og psykisk og desværre er majoriteten af dem blevet misbrugt seksuelt fra barns ben af de voksne, som skulle passe på dem.

Og selvom det naturligvis heller ikke var hensigten fra samfundets side endte det for mange af disse som børn hos plejefamilier, som skulle have givet dem det, som de i deres barndom blevet snydt for af deres egne forældre, men plejefamilierne magtede heller ikke opgaven. Og selvom det naturligvis heller ikke var hensigten fra samfundets side endte det for mange af disse som børn at de pædagoger, lærere, behandlere osv. de facto ikke formåede at række ud til denne minoritet – de havde ikke ressourcerne eller mulighederne for at vende den onde spiral.

Kan vi få ligestilling for denne minoritet af danskere i det danske samfund? Kan vi finde ressourcerne til at bringe denne minoritet ”tilbage i folden”, tilbage til fællesskabet? Så også de får mulighed for at opleve at de lever i et af verdens bedste lande med det lykkeligste folk. Jeg håber det inderligt. God Grundlovsdag til alle!

NB Pga fortsat strenge restriktioner bliver min tale ikke fysisk i år (2021), ligesom sidste år (2020). I år er temaet ”hver for sig og sammen!”. En opfordring til ude lokalt at lave bannere og holde taler og markere dagen, selvom det sker under særlige omstændigheder – for andet år i træk – så er det værd at markere dagen i dag. Ikke mindst minoriteternes grundlovssikrede ret til at være dem de er. At alle er gode nok og elskede som de er, og skal behandles og respekteres som sådan). Da min tale på Minoriteternes Dag i 2019 på Christiania mig bekendt ikke blev udgivet dengang forsøger jeg nu – et år hvor fars dag og Grundlovsdag falder sammen. Ligesom i 2019. Læs mere om Minoriteternes og Christianias Kulturforening www.cakultur.dk og SAND Hovedstaden www.sandudvalg.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *