Tale på Christianias 50 års fødselsdag

Glad for at være inviteret i dag til at tale foran den Grå Hal i forbindelse med Christianias 50 års fødselsdag (jeg bringer her talen som jeg holdt kl. 12.10 foran Grå Hal lørdag den 25. september 2021)

Kæmpe tillykke med fødselsdagen, Christiania!
– Som min søn på 8 sagde til mig, da jeg fyldte halvtreds. Nu er du halvvejs mod 100. Og det er ikke så tosset, kan jeg fortælle dig, Christiania. Du har erfaring, men du har stadig mange år i dig endnu. Jeg håber du bliver mindst 100 år. Og at resten af Danmark vil lære de næste mange år af dig Christiania.


Temaet jeg har fået lov at tale over er FREMTID for de frie kulturelle steders muligheder for udfoldelse

Det har ikke nogen sinde været let at være udsat. Som præst ved jeg fra mine studier at allerede på Jesu tid var det at være udsat ikke noget rart sted at være. Lukket udenfor af dem med de rigtige meninger, holdninger, dem med magten og pengene. Jeg ved, at Jesus kæmpede i dette grænseområde. Jesus gik om nogen de udsattes ærinde og talte varmt for inklusion og at række ud til dem på kanten.

I som kender kirkehistorien ved, at mange siden Jesus har kæmpet – desværre også nogen gange forgæves i et forsøg på at række ud. Nogle gange har selv præsterne og kirken holdt igen med at række ud – selvom det egentlig var det som kirken og præsterne burde have gjort.

En af de måske kendteste forkæmpere for fattiges og udsattes sag er munken Frans af Assisi. Han levede selv efter et ideal om ikke at have mere end det, han gik og stod i. Han rejste ikke kloden rundt, kastede ikke om sig med penge, spiste kun yderst beskedent og gik yderst beskedent klædt. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro at han bare var endnu en udsat, hvis man havde levet på hans tid og set ham på gaden. Selv der hvor han sov, lignede et sted en hjemløs kunne overnatte.

Måske kunne det være et mål for fremtiden. Ikke at kirken eller præsterne skal efterleve Frans’ fattigdomsideal. Selvfølgelig skal kirken og præsterne have ordentlige forhold.

Men målet kunne være at kirken og præsterne – jeg selv inklusive – kunne måske godt lære af Frans ydmyghed og selvkritik. Kirken og præsterne kunne måske godt lære at ikke at tage noget for givet, altid være åben for at Guds hus, Guds budskab og præstegerningen og kirken ikke kan sættes på en formel eller i Excel ark. At budskabet om kærlighed er ubetinget og kræver alt af os. Og det gælder ikke kun kirken og præsterne, men enhver samfundsborger.

Kærlighed er – som apostlen Paulus siger – ”at tage imod hinanden, som Herren har taget imod jer.” Dvs. vi skal tage imod hinanden, helt og udelt, uanset hvad vi kommer med, hvordan vi ser ud, hvad vi har på, spiser, og hvad vi har af holdninger. Der skal være uendeligt højt til loftet.

For det er en gave at leve og være i stand til at elske og tage imod hinanden, som Gud har skabt os – med alt hvad vi kommer med. Den vending, at et andet menneske er ens gave i livet er – i virkeligheden -kristendommen sat på en sætning. Det er naturligvis en stor opgave nogen gange, men det er altså en gave og velsignelse hvis vi kan holde det billede fast, at dem vi møder på vores vej, er en gave.

Når det i dag er Christianias fødselsdag, vil jeg – fordi jeg respekterer Christianias ideal om at der er hjerterum og plads til skæve eksistenser – gerne være med til at sige stort tillykke.

Selvom Christiania ikke er det samme som den evige stad, den himmelske stad, Guds stad, så er det alligevel et forsøg på at skabe det optimale samfund, så godt som det lader sig gøre efter menneskelige standarder. Hatten af for det. Og ikke uden grund er Christiania verdensberømt, for ikke mange steder i verden findes samme frihedsgrader som her. (Det siges at Christiania har flere turister end selv den lille havfrue og Amalienborg)
Jeg mener jo naturligvis ikke at Danmark eller fremtidens Danmark skal ligne Christiania “een til een”, men Danmark kan lære noget af Christiania – om at der er plads og rummelighed til skæve eksistenser. Det håber jeg også der vil være i fremtiden.

For det ligner det budskab, jeg har hørt om kærlighed, fred og glæde imellem mennesker, et sted, hvor vi ikke dømmer eller fordømmer, men elsker og møder hinanden, skal oprigtigt talt være at møde den anden som et unikt menneske, skabt i Guds billede, skabt til at modtage vores udelte opmærksomhed, kærlighed og hengivelse.

Ung, som gammel, anarkist, kommunist, borgerlig, flipper, hippie, yuppie, revolutionær, konservativ, konservastiv, hjemløs, bolighaj, kapitalist eller socialist, liberal eller konform, du kan selv tilføje flere 😊 Der skal være plads til alle. Der skal være højt til loftet.

se/gense evt. talen fra optagelserne på dagen på http://www.christianiaskulturforening.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *