Strider homoseksualitet mod sædeligheden?

Hvad er sædeligheden?
Normal betydning er, at vel opføre sig ordentligt. Hvad det så helt konkret betyder, vil der sikkert været mange fortolkninger af.

Derfor vil nogle sikkert mene, at f.eks. homoseksualitet strider imod sædeligheden, andre vil ikke. Personligt har jeg f.eks. ikke noget problem med homoseksuelle eller homoseksualitet, og jeg var da også en af fortalerne for, at Folkekirken fik et ritual for vielse af homoseksuelle. Også selvom ritualet så ikke endte med at være så fremsynet, som jeg havde håbet. Det som ærgrer mig mest – her snart ti år senere – er muligheden desværre ikke strækkes ud til øvrige kirkesamfund i Danmark, dvs. de anerkendte trossamfund, muslimer, katolikker mm.

Vielsesmyndighed er en ret uden for folkekirken og borgerligheden.

Som det er nu, er øvrige trossamfund i deres syn på homoseksualitet underlagt Grundlovens § 67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

I praksis vil det sige, at hvis et anerkendt trossamfund ikke mener, at homoseksualitet bør tillades, understøttes eller velsignes, ja så behøver det trossamfund ikke gå ud ad den vej.
I praksis vil det betyde, at danske muslimer, katolikker mm som altså ønsker vielse med en af samme køn ikke kan modtage den, hvis ikke det pågældende trossamfund ønsker det.

I praksis vil det sige, at en dansk homoseksuel muslim eller katolik så må ”nøjes” med at blive velsignet i Folkekirken, hvis kæresten f.eks. er medlem af Folkekirken. Muligt er det ikke at blive viet i en moské eller katolsk kirke efter nuværende praksis.

En dansk homoseksuel muslim eller dansk homoseksuel katolik vil naturligvis godt kunne blive viet ved en ikke-kirkelig højtidelighed, f.eks. af den stedlige borgmester eller under andre omstændigheder, men mig bekendt har jeg ikke hørt om homoseksuelle vielser i danske muslimske eller katolske trossamfund. (nævner disse, da disse er de to næststørste trossamfund i Danmark).

Beskytter vi middelalderlig og mørk praksis?

Det som ærgrer mig ved den gældende lovgivning og praksis anno 2021 i Danmark er Grundlovens paragraf 67 tilsyneladende kan finde anvendelse til at ”beskytte” trossamfund og deres praksis, selvom praksis er middelalderlig og mørk – under dække af at anden praksis (læs anerkendelse af homoseksuelle vielser) skulle stride mod sædeligheden.
Mig bekendt er ”sædelighed” noget som skifter over tid. ”Sæder” eller ”sædvane” er ofte præget af den aktuelle tid og stemning i samfundet. Det er klart at det tidligere, da f.eks. Grundloven blev nedfældet for mere end 150 år siden, ikke var ”sædvane” med homoseksualitet og anerkendelse af denne, og slet ikke i f.eks. Folkekirken.

Men som bekendt skifter ”sæderne”, og i dag er det da ikke usædvanligt at møde homoseksuelle, som ønsker at leve sammen og ønsker velsignelse hertil.

Hvorfor griber vor tids politikere ikke ind over for de religiøse samfund, som ikke tolererer eller velsigner homoseksualitet eller homoseksuelt samliv?

Når politikerne for snart ti år siden ved lov gjorde det muligt i Folkekirken, hvorfor så tøve med også at gøre det muligt for de øvrige religiøse samfund?

Kan politikerne med rette dække sig ind under at de i givet fald ville ophæve religionsfriheden, hvis de lovgav for øvrige religiøse samfund i det spørgsmål?

Ikke at lovgive i dette spørgsmål for øvrige religiøse samfund, er vel at svigte de medlemmer af disse samfund, som ønsker accept og velsignelse for deres homoseksualitet?

Faktaboks
Ægteskabsloven:

§ 1. Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.
§ 16. Kirkelig vielse kan finde sted: 1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne, og 2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund. Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at medlemmer af udenlandske evangelisk-lutherske trossamfund skal være ligestillede med folkekirkens ligestillede med folkekirkens medlemmer med hensyn til adgangen til kirkelig vielse.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *