Overvejelser forud for prædiken Alle Helgen søndag 2021

Overvejelser forud for prædiken kl. 10.30 søndag den 7. november 2021 i Bellahøj kirke.


Evangelium
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: »Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«
Matthæusevangelisten, kapitel 5, vers 1-12
Det Danske Bibelselskab, 1992 ©

De “heldige” eller de “salige”?

I den autoriserede og gældende oversættelse af 1992 siger Jesus “Salige er I”, men i den nye oversættelse af ”saligprisningerne” er de “salige” blevet til de “heldige”.

Er det så en heldig oversættelse kunne man retorisk spørge?

Det er netop spørgsmålet. Det er bestemt et modigt valg, som Bibelselskabet har truffet med at oversætte det græske ord ”makárioi” med netop ”heldige.” Hvis man er mest fortrolig med den tidligere og nuværende autoriserede oversættelse, vil nok føle at ”salige” er mere forfinet end ”heldige”. Heldig er man hvis man f.eks. vinder i lotto eller heldig er man, hvis lykken tilsmiler én i forhold til et godt helbred, god økonomi, karriere osv. At være salig derimod er noget som stikker dybere, det er ikke så overfladisk som heldig eller lykkelig.

At være salig kan dog desværre også omvendt komme til at lyde som om man er selvtilfreds eller har nok i sig selv. Og det er hvert tilfælde ikke meningen med at være et kristent menneske.

På den måde er det befriende, at Bibelselskabet prøver at ruske op i vante forestillinger og termer, såsom de ellers meget kendte og afholdte ”saligprisninger”, som Jesus kommer med i dag.

”Saligprisningerne” er taget fra Jesu såkaldte ”Bjergprædiken”, som mange mener er den smukke forkyndelse, som vi har fra Jesus selv.

Nok talte Jesus ikke græsk, men aramæisk og hvilket ord, der kan have ligget bag det græske ord ”makárioi” kan vi ikke vide.

Vi ved dog, at Jesus har ordet i sin magt og der overlades sjældent noget til tilfældighederne.

Måske kunne den nye oversættelse ”heldige” så alligevel godt være velvalgt, hvis man rummer både den materielle og den ikke-materielle betydning af ordet.

For ofte kan det jo være mere eller mindre heldige omstændigheder, som gør at et menneske havner, der hvor det havner.

Mange forskere i genetik i dag, lægger således stor vægt på hvilke gener vi har fra vores forældre, men også hvilken opvækst og livsbetingelser vi får.
Vi i Danmark er nok et af verdens ”heldigste” folk, det siger mange undersøgelser. Vi er ofte i toppen af verdens lande når man måler på velstand, men også lykkefølelse.

Måske skyldes det vi har tillid til hinanden, at vi har tillid til myndighederne og til vores medier osv.

Samtidig ved vi også at vi i Danmark kun udgør en forsvindende lille del af befolkningen på hele jorden.

Resten af verdens befolkning er langt fra så heldig som os: Desværre opvokser mange børn op i resten af verden i fattigdom, uden uddannelse, under diktatur, under trusler og uden udsigt til en lykkelig fremtid. Tag bare alle de unge mennesker, som flygter fra resten af verden og til Europa for at finde lykken. De er bestemt ikke heldige. De går ofte en grum skæbne i møde. Så hvor heldige er de lige?

Når vi ser vor på resten af verdens samfund anno 2021 så er der nok af ulykke, fattigdom, undertrykkelse mm – i de fleste af verdens lande (undtagen Vesten og få andre lande)

Der er nok at bekymre sig om, og det er svært ikke at synes denne verden er urimelig og uretfærdig, når der er så stor forskel på levestandarder og muligheder for mennesker.

På mange måder har vi i vesten vores på det tørre. Og så alligevel ikke. Man siger jo, at vesten og vestens befolkning samtidig også med vores levevis er storslemme med at bruge af verdens resurser.

Vi bruger og forbruger langt over evne og uden sammenhæng langt mere end de fattige og uformående.

I den forstand er Vesten og vestens befolkning skyldig i en meget uheldig belastning af jorden og jordens resurser. Det er bestemt heller ikke særlig heldigt. Og det er bestemt ikke særlig heldigt i forhold til hvad vi lærer vores børn og kommende generationer.

Hvis vores børn og børnebørn ikke bliver klogere end os i vores opførsel og forbrug, så er de meget uheldigt stillet.

I den forstand må vi som hører dagens evangelium måske føle os ramt. På den ene side er vi i Vesten med vores lykke og velfærd utrolig heldige og kan ikke forlange eller forvente os mere. Vil vores børn og børnebørn overhovedet have så høj velstand og lykke som os. Vil det være muligt for dem?

Og hvad vil resten af verdens befolkning på den lange bane sige til at vesten bruger så mange resurser og så mange andre lande holdes uden for?
Men nu handler evangeliet som bekendt om mere end om material velstand, forbrug osv.. Og heldigvis for det.

Evangeliet om at være ”heldig” handler jo om at enhver som hører og modtager budskabet om Guds søn, derved allerede er utrolig ”heldig.” Tænk at få lov at høre det budskab og kunne tage imod det. Alene det er heldigt og alene det gør noget særligt ved os. Og alene det gør os til nogle utrolig heldige personer, ja nærmest salige, for at bruge det gamle ord.

Salige kan vi næsten blive, når vi kan glæde os over den kærlighed som Guds søn tilbyder os og rækker ud til os. Uanset hvor vi er vi vores liv, om vi er alene, ensomme, forladte, sammen, hver for sig eller hader eller elsker hinanden, så er Gud der altid for os og vi kan altid komme til ham. Og vi er altid elsket af ham. Vi skal ikke lave om på os selv, Der er plads til os – som vi er.

Det fritager os ikke fra ansvar, men det sætter os fri til at blive frie og nye mennesker, skabt til at elske og tjene Gud og hinanden, elske Gud og hinanden – som os selv.

Alle bekymringer vi måtte have, kan vi give over til Gud, som er større end os og som vi løfte os fri af vores bekymringer. Det handler blot om at give vores bekymringer fra os, at dele dem med hinanden og lægge det over til Gud.

Håbet og troen er så, at Gud vil ”alting mage”: Gud vil gøre det umulige. Gud vil sætte os fri. Gud vil genoprette det fortabte. Vi vil finde tilbage igen. Til hinanden og til os selv og til Gud. Vi vil og skal være sammen igen. På vidunderlig vis, og nærmest sådan er det i dag, når Jesus på profetisk vis, fortæller os, hvordan det vil blive, når Gud vil komme igen, og være alt i alle og alle skal være og blive et i ham.

”Gud vil alting mage”. Gud vil vende modgang til medgang, sorg til glæde, smerte til lindring, modløshed til håb, ufred til fred og give os håb, frihed og glæde igen.

Lov og tak og evig ære være dig vor far, søn og Helligånd, du som var er og bliver, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.Amen

Asser Skude, 2021 ©

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *