Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Ikke-kategoriseret

Luciafejring

Tanker op til Luciafejringen kl. 16.00 søndag den 12. december 2021 i Bellahøj kirke

Lucia er måske mest kendt og elsket på grund af børnene. Deres Lucia sang og optog i denne adventstid vækker minder hos de fleste. Sangen og optoget med lys er nærmest blevet en landeplage, og den har fundet vej til de fleste børnehaver, fritidsordninger, skoler mm.

Egentlig er sangen og traditionen relativ ny, og det første Luciaoptog i Danmark er 1944 – under Anden Verdenskrig, hvor den bragte håb midt i en mørk tid. Men den oprindelige fejring af Lucia er meget, meget ældre og går helt tilbage til slutningen af 200-tallet.

Dengang blev født en pige på Sicilien – ud af en velhavende familie. Selvom hun ikke nåede at leve længe, nåede hun på kort tid at gøre en forskel for mange og blev på kort tid blev hun en af de skikkelser i historien nogensinde, som blev hurtigst kendt for sit engagement for fattige og udsatte. Hun brugte sine egne penge, tid og kræfter på at hjælpe andre – og hun endte med at betale med sit eget liv for sin sag.

Lucia var en modig og selvstændig kvinde som ikke ville gifte sig med den mand, familien havde valgt til hende. Han var romersk og ikke kristen, og Lucia gav efter sigende sin medgift til de fattige, og det blev hendes forlovede så rasende over, at han valgte at angive hende til myndighederne.
Hans anklage var at hun var kristen og hun blev straffet hårdt og brutalt. Lucia selv overlevede ikke kristenforfølgelserne som var på den tid (faktisk var det de værste forfølgelser nogensinde, det gjorde til gengæld Sankt Nikolaus, ham som har inspireret til ”julemanden” – om end han højest sandsynlig bar mén resten af livet for de forfølgelser og pinsler – herom mere næste uge)

Santa Lucias helligdag er den 13. december, som oprindeligt var årets korteste da (indtil man i 1700-tallet gik over til ny kalender). På denne oprindeligt årets korteste dag giver det god mening at tænde lys. Lucias navn minder om det latinske ord ”lux”, som netop betyder ”lys”. Lucia er måske mest kendt for at gå med lys i håret – efter sigende fordi det var det eneste måde hun kunne bære lys på, når hun i ly af natten med hænderne fulde af mad og drikke gik ud til kristne, som havde gemt sig for myndighederne. Lucia selv reddede altså mange fra sult, nød og død, men overlevede ikke selv.

© Asser Skude, udgivet første gang 2016, kilde www.kristendom.dk

Leave a Reply