Prædikenforberedelse til 2. søndag i fasten 2022

Prædikenforberedelse til til anden søndag i fasten, 2022
Evangelium

Da Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: “Hvad er det, I diskuterer med dem?” Og en fra skaren svarede ham: “Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.” Da udbrød Jesus: “Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!” Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: “Hvor længe har han haft det sådan?” Han svarede: “Fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.” Jesus sagde til ham: “Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.” Straks råbte drengens far: “Jeg tror, hjælp min vantro!” Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: “Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!” Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: “Han er død.” Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op. Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: “Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?” Han svarede dem: “Den slags kan kun drives ud ved bøn.”
Markusevangelisten, kapitel 9, vers 14-29
– fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for prædiken kl. 10.30 i Bellahøj kirke søndag den 13. marts 2022

– den dæmonbesatte dreng

Dagens evangelium indledes med “at Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene.” Jesus og Peter og Jakob og Johannes har netop været oppe på et højt bjerg. Her har de været vidner til en den såkaldte “forklarelse på bjerget”: I et stort lys har de set både Moses og Elias – som ingen har set de sidste tusind år. Derpå har de hørt en stemme fra en sky: “Det er min elskede søn. Hør ham!” Derpå ser Peter og Jakob og Johannes kun Jesus sammen med dem. De ser Jesus, som den, han virkelig er: Guds søn. På vej ned ad bjerget formaner Jesus dem til ikke at sige noget til nogen, før han er opstanden.

Til trods for at Peter og Jakob og Johannes nu burde være rustet til lidt af hvert, giver de op, da de møder denne stumme dreng, som en fortvivlet far har bragt til dem. Vi må gå ud fra at disciplene ellers er kendt og har ry for at kunne helbrede – store som små – for en skare er allerede samlet forventningsfuldt om dem. Men denne dreng kan de kan ikke hjælpe.
Da Jesus ankommer til stedet fortæller drenges far ham, at hans disciple ikke magter opgaven. Og derpå skælder Jesus ud og siger: “Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud?” Er Jesus mon vred over at disciplene, der har været med til forklarelsen på bjerget, allerede opgiver troen på at de kan hjælpe den syge dreng? Eller er Jesus mon generelt utilfreds med den manglende tro, som hans eget folk møder ham med?

Derefter befaler Jesus, at de bringer drengen til ham. Vi hører, at drengen både skærer tænder, fråder og vrider sig. Jesus spørger faren, hvor længe drengen har haft det sådan, og drengens far kan fortælle, at det har været sådan siden barns ben. Drengens tilstand er grusom, og det er ikke til at forstå at et barn har skullet lide så meget, så længe.

Drengens tilstand beskrives med, at en stum ånd, har taget bolig i ham og gør ham stum. Og mere til: Den urene ånd river og flår i drengen og kaster ham i ild og vand. Det er ikke første gang i Det nye Testamente vi hører om en uren ånd, og at et menneske lider og plages deraf. Det er datidens form at udtrykke forskellige former for lidelse og sygdom, som kan plage et menneske.

I Det nye Testamente optræder flere former for onde dæmoner, der gør folk syge. Dæmoner, som gør mennesker døve og stumme. Der findes også andre dæmoner, som gør folk blinde. Eller dæmoner, som gør folk paralyserede og lamme. Andre dæmoner igen medfører epileptiske anfald. Dagens evangelium om den syge dreng kunne med fordel kaldes evangeliet om den epilepsi-ramte dreng. Uanset hvilken sygdom den dreng har haft, kalder det på omgivelsernes spontane medfølelse. Og hvilken forælder eller læge ville ikke prompte reagere og forsøge at hjælpe? Et barn kan ikke tages til ansvar for sin egen situation. Et barn er prisgivet sine omgivelser og de voksnes indgriben.

Der kan da ikke være nogen mening med et barn skal lide på den måde! Det kan ikke være Guds vilje, at et barn skal lide! Sygdom er ikke af det gode og skal naturligvis ikke føres tilbage til Gud, der er god og har skabt alting godt. Ligesom vi hørte i dagens læsning fra Det gamle Testamente: “Gud sagde: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!…Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det…og Gud velsignede dem…Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.” 1. Mosebog, kapitel 1, vers 26ff.

Det ville være perverteret at søge efter mening fra Guds side i at påføre et menneske lidelse og smerte. Hvorfor skulle Gud, som er god, bruge tid og kræfter på at plage et menneske med sygdom. Vores danske folkelige salmedigter N.F.S. Grundtvig udtrykker det ganske præcist i DDS 158, vers 8 : “sorg og død han hader. Liv og glæde lover han, evig hos sin Fader”.
Naturligvis er det en udfordring for troen på en god og almægtig Skaber at vide, at der findes sygdom, lidelse og død i verden. Det er det filosofiske og teologiske problem som kaldes “teo-dicé”, dvs. Guds retfærdighed: Hvordan kan mennesket fastholde troen på en højere retfærdighed i verden, når der findes sygdom, lidelse og ondskab?

Det er nok også det mest vanskelige spørgsmål at besvare overbevisende. Med rette kan skeptikerne og ateisterne rette anklage mod troen på en god og almægtig Skaber, når der findes ondskab i verden og sige: Hvordan kan I tro på Gud, når onde ting sker. Hvorfor skulle Gud tillade det? Hvorfor griber Gud ikke ind, når det sker?

Der gives ikke simple svar på disse fortvivlende spørgsmål. Som i dagens evangelium med den stakkels syge dreng, der lider – og hans far lider næsten endnu mere. Det er så ondt for den familie. Men det er ikke det samme som at sige, at den ondskab kommer fra Gud.

Eet er det frygtelige faktum, at drengen i dagens evangelium er syg og livstruet. Og hvad er næsten værre: Drengens omgivelser, risikerer også at komme i vildfarelse og anklage Gud for al den ondskab, som drengen og hans familie udsættes for. Og deri består det dæmoniske ved dagens evangelium, nemlig at en lidelse som drengens kan tage pippet fra nogen og rokke ved deres troen på en god og almægtig Gud.

Det er virkelig fortvivlende! Det er den verdensberømte danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855), som taler om fortvivlelse og siger, at fortvivlelsen er det sidste stadie før at miste troen. Een sag er at tvivle, men når man først fortvivler, er man parat til at opgive troens mulighed, og det er i sandhed fortvivlende!

Fortvivlelse har i dagens evangelium ramt såvel disciplene og faren. Man kunne også betegne situationen hos dem alle som en tilstand af desperation. Det latinske ord desperation kommer af negationen “de” og håb “spes”, dvs. intet håb.

Ikke at have håb medvirker ofte til folk gør uoverlagte og desperate handlinger. Ja, det kan få deres handlemønstre til at virke paniske og angste. Og sådan er situationen nærmest i dagens evangelium. Så fortvivlet er faren, at han dårligt tror, at Jesus kan hjælpe og kommer til at sige: “Men hvis du kan gøre noget, så …hjælp os”. Med rette kan Jesus føle det som en anklage, at faren siger “hvis du kan”.


Det behøver imidlertid ikke at være farens manglende tro, som Jesus kritiserer, da Jesus svarer tilbage: “Hvis du kan! Alt er muligt for den som tror”. Det kan lige så vel være en generel anke imod disciplene og skarerne og den modløshed, som alle tilstedeværende er ramt af.

Dagens evangelium tager favntag med svære emner: Ondskab, lidelse, manglende tro og hvad deraf følger: Fortvivlelse og desperation. Dagens evangelium skal ikke forkyndes for at skælde ud – over folks manglende tro, ej heller for at skælde ud over folks desperation.

Ikke desto mindre er dagens evangelium et glædeligt budskab om, at selv i det mørkeste afkrog af menneskelivet, vil Gud gribe ind og kan Gud gribe ind – for at lindre, trøste og give håb og tro på fremtiden. Selv hvor alt håb synes ude, selv hvor de sidste muligheder synes udtømt, finder Gud vej ud af kniben og hjælper.

Selv den mest fortvivlede, om det så er een som drengens far i dagens evangelium, kan Gud hjælpe. Det eneste, som vi behøver gøre er, at gøre ligesom drengens far og sætte vores lid til Gud og sige: “Hjælp min vantro!”
Det græske ord for “tro” er “pistis”. Oftes optræder “pistis”, som en såkaldt subjektiv genetiv, hvor det underforstået at “(Gud) tror”, ikke (mennesket) tror. Det handler altså ikke om at mennesket tror på Gud, men at Gud er subjekt og tror på os!

Vores kirkes reformator taler om at troen er en gave fra Gud. Troen er altså vel og mærke ikke noget som mennesket selv af egen kraft og styrke skal præstere og måles på, men troen skænkes – ligesom frelsen – ufortjent ovenfra. Troen alene frelser os – taler Luther om. På latin “sola fide”.

Troens følgesvend er altid tvivlen. Tvivlen som rejser kritiske spørgsmål til troen og dens indhold. Tvivlen er dog OK. Tvivlen er sund at have med – som en naturlig skepsis til troen, så troen ikke bliver skråsikker tro, selvsikker eller bedrevidende tro, der har nok i sig selv.Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen

forslag til salmer: 749 316 38 – 388 412 696

– © Asser Skude 2010, redigeret siden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *