Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Ikke-kategoriseret

Prædikenforberedelse, midfaste 2022

Evangelium til midfaste, søndag den 27. marts 2022

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: “Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: “Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.” Da sagde de til ham: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spist manna i ørkenen, som der står skrevet: “Brød fra himlen gav han dem at spise.”Jesus sagde så til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: “Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. [Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.”]Johannesevangelisten, kapitel 6, vers 24-35[36-37]

– fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for prædiken kl. 10.30 søndag den 27. marts 2022 i Bellahøj kirke

En skare af mennesker følger efter Jesus i dagens evangelium. Den skare tager fra den ene side af Genesaret Sø over til den anden – for at være Jesus nær. Her ved søens nordvestlige bred ligger Kapernaum, og her finder de ham. Kapernaum kaldes ofte Jesu anden hjemby. Det er den by, han som voksen opholder sig mest i – og her gør han mange undere, bl.a. her helbreder han Peters svigermor.

Det er også her, i nærheden af Kapernaum, at det fiskeleje er, hvor Jesus har kaldt nogle af sine første disciple. Jesus kalder dem ved at sige til dem, at nu skal de ikke længere fange fisk, men mennesker. På det sprog Jesus taler, aramæisk, er der et ordspil mellem de lokale fisk og fiskerne, svarende til danske tilstande, hvis Jesus havde sagt: “I skal ikke længere fange bornholmersild, men bornholmere”. Det er også her ved Kapernaum at Jesus kalder fiskerne Simon, Jakob og Johannes – Lukas kapitel 5, vers 10.

I Kapernaum, på den anden side af Genesaret Sø, er det at skaren, som er fulgt efter Jesus, og taget med båd over søen, nu finder ham og undrende spørger ham, hvordan han mon er kommet over på den anden side af søen. Jesus giver intet svar.

Vi ved, at Jesus nogle gange er taget ud med en båd på søen, for bedre at kunne tale til skaren inde på bredden, men hvordan Jesus i dagens evangelium har krydset søen forklares ikke. Måske er Jesus vandret over søen – ligesom i vandringen på søen, Matthæus kapitel 14, 22ff.

Det tankevækkende ved dagens evangelium er ikke, om Jesus gik på vandet – tværs over søen. Det bemærkelsesværdige er den vedholdenhed, som skaren udviser. Jesus kan ikke få fred for dem et eneste øjeblik. Skaren er som små hunde, der følger efter deres herre.

Er det så fordi skaren finder Jesu forkyndelse spændende? Nej, det er det næppe. Jesus siger selv, at skaren alene er trofast, fordi han giver dem mad, og de bliver mætte. Som Jesus siger: “I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte.”

Det er på mange måder ikke særlig hensigtsmæssigt. Det er uselvstændigt. Skaren består jo af voksne mennesker, der er i stand til at sørge for sig selv. Men i stedet for at gøre dette, opfører de sig som sultne, små hunde.
Skarens opførsel er Jesus nødt til at irettesætte. Det nytter ikke noget, at skaren følger ham for blot fordi de søger ophold til dagen og vejen. Skarerne bør søge livets brød, ikke blot det daglige brød. Som Jesus siger: “Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer”

Jesus er Menneskesønnen. Han vil give skaren mere end, hvad Moses kunne tilbyde Gudsfolket i ørkenen. Det var manna fra himlen, som holdt folket oppe igennem deres 40-årige vandring dengang.

Guds søn, som nu er kommet, vil give dem mere. Han vil give dem livets brød, evig føde.

Livets brød kommer fra himlene, fra Faderen, for Menneskesønnen er udsendt fra himlene. Og samtidig er livets brød også ganske konkret, virkelig tilstede, for han vandrer midt iblandt dem, som både menneske og Guds søn. Han er livets brød, himmelsk og jordisk på samme tid. Det er hverken for tarveligt (profant) eller for ophøjet (eksalteret).

Det er himmelsk samtidig med det er jordisk. For det er ham selv, der Livets brød, de skal søge, hvis de ikke i evighed skal sulte eller tørste. Som han siger: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste”.

Hvad kan vi som hører dagens evangelium, så lære? Vi kan lære af dagens evangelium at vi ikke bør opføre os som skarerne dengang. Vores liv er mere end blot det daglige brød. Selv i svære tider. Selv når krig, ødelæggelse, død og ufred truer os og trænger ind i vores liv, skal vi kæmpe i en anden retning – samtidig.

Vi skal naturligvis til hver en tid kæmpe for at opretholde vores liv, helbred og sundhed, men det må ikke ske på bekostning af at vi også stadig søger ham som er livets brød, nemlig Gud søn.

Han er det livets brød, der åbner vejen til det evige liv. Nemlig det rige, som vi i troen kan modtage ved dåben og nadveren. Han kommer til os. Vi skal blot være åbne for at tage imod ham, så vil han skænke os del i det evige.

”Guds rige er midt iblandt jer”, siger Jesus selv i Lukas kapitel 17, vers 21. Altså skal vi ikke søge Gudsriget oppe i himlene eller et fjern afsides sted på jorden, men vi skal søge og finde Gudsriget imellem hinanden, i samværet og samspillet med andre. Gudsriget er tilgængeligt for enhver, vi skal blot være åbne for at møde det.

Ingen har set Gudsriget og selvom vi ikke kan se det, kan vi høre om det og tro på det, og måske fornemme det: Det kan være til gudstjeneste, under musikken, under forkyndelsen, under salmesangen, og det kan være de øjeblikke i vores liv, når vi bliver høje af lykke, situationer, som vi tænker tilbage på og gemmer i vores inderste – som en dyrebar og kostbar skat.

Det kan være når vi skønner på nuet og ønsker det varer ved. Det kan være når grænsen mellem tid og rum ophæves. Hvor evighedens dimension bryder igennem. Hvor grænsen til evigheden så at sige nedbrydes. Og vi har det næsten som om vi befinder os i en anden dimension, et andet sted – samtidig med vi befinder os lige her og nu i vores menneskelige liv.

Man siger at aldrig har så mange danskere levet så alene – på så meget plads. Måske har vores velfærd sejret ”ad helvede til godt” som tidligere LO boss Thomas Nielsen engang fik sagt.

Vi lever i hver vores egne verdener, og søger måske kun dem der ligner os selv, men ikke dem der er anderledes end os. På vores arbjede har vi aldrig været mere stressede og været så fraværende fra vores børn når vi endelig var sammen, for så er vi sammen fysisk, men laver ikke samme ting, men sidder måske med hver vores tablet eller PC eller mobiltelelfon.

Jeg ser det så ofte – selv på gaden, når mødre eller fædre er sammen med deres børn, kigger deres mor eller far ned i en skærm, i stedet for at kigge på børnene, der leger eller på bilerne i trafikken.

Vi finder ikke lykken på en skærm eller en PC eller en mobil. Måske kan det skabe lidt afslapning og adspredelse ind i mellem. Men det vi egentlig har brug for er måske i virkeligheden at kunne se op fra vores skærm – og kigge hinanden i øjnene – og der finde et nærvær og spontanietet.

Vi må ikke glemme at søge hinanden og deri finde den lykke og tilfredsstillelse. At kunne dele oplevelser, følelser, tanker og drømme sammen stadigvæk.  Det er op til os hver i sær at skabe os et liv er interessant og meningsfuldt. Så vi ikke ødsler vores kostbare og dyrebare tid bort – men i stedet tager udgangspunkt i, at livet, det sande liv, ligger lige for vores fødder.

Guds rige er midt iblandt os. Her og nu. En virkelighed, der er til at forholde sig til.

Én har sagt: “Denne dag er den første i resten af dit nye liv”. Lad det være mottoet til dagens evangelium. Og lad os give det ekstra fylde og sige. “Denne dag er den første i dit evige liv, hvis du modtager Guds rige, som ligger lige foran dine fødder. Du skal blot tage dine første små skridt!

Jesus siger: “Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort”. Det er da glædeligt og værd at fejre en søndag midt i fastetiden.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

– forslag til salmer: 749 367 – 662 477 13

© Asser Skude 2010, redigeret siden

Leave a Reply