Kristus’ kærlighed eller Kristi kærlighed?

Det er fint med forsøg med nyoversættelser af klassiske (antikke) tekster, herunder også det kristne evangelium. Det er vel kun modstandere af oplysning og retten til fri tanke, der kan være modstander af nyoversættelser.

For mig at se er det ikke afgørende, om det er en ateist, der oversætter et religiøst skrift, eller det er en troende. Det springende punkt må være en balance mellem historie, tradition og modernitet. Argumenter fremfor blind oversættelse.

På mange måder hilser jeg f.eks. Bibelselskabets nyoversættelse “Bibelen 2020” velkommen, fordi man her gør forsøget på at tage en antik hellig skrift op og gøre skriften og evangelierne gennemskuelige og opdaterede.

Men når det gælder Bibelselskabets oversættelse af søndagens (sjette søndag efter påske) epistel fra Romerbrevet (kapitel 8, vers 35) kan jeg håbe at næste oversættelse bliver anderledes. Som det lyder i “Bibelen 2020″ oversættelsen” med f.eks. “Kristus’ kærlighed” bliver det mere tungt end smukt. Det skurrer i mine ører.

Nogle vil måske finde det anstødeligt, og hævde at man – tilsigtet eller utilsigtet – kommer til at profanere Jesu guddommelige ophav, når man anvender en så klumpet betegnelsen.

Lad os beholde det som det har været, “Kristi kærlighed”. Det er jo en grund til at det oprindeligt hedder Kristi lidelse, Kristi død, Kristi opstandelse og Kristi Himmelfart. Vil Bibelselskabet gå hele vejen med deres nye oversættelse, skal følgende herefter hedde:

Kristus’ lidelse, Kristus’ død, Kristus’ opstandelse og Kristus’ Himmelfart?

Vil man virkelig gå ned ad den vej?

Det vil betyde vanskeligheder for menigheder, præster og ikke mindst – og måske allerværst – hovedrysten fra folk udenfor det kirkelige landskab at en oversættelse næsten bliver til at “brække tungen på”.

Det virker unaturligt fremfor den mere klassiske oversættelse “Kristi kærlighed”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *