kl. ca. 14.30 søndag den 5. juni 2022 på Christiania
Undskyld mig, men for seks år siden vidste jeg ikke, at Christiania havde en særlig Grundlovs fejring. Jeg vidste ikke at Christiania hvert år markerede de udsatte og minoriteterne. Det burde jeg naturligvis have sagt mig selv, og det giver god mening at fejre dem, som er udenfor, når Christiania jo har den historik, Christiania har.
Før det blev ”woke” og før det blev ”politisk korrekt” var Christiania hjemsted for mange danskere, som ikke lige passede ind og som ikke lige syntes at loven var skrevet til dem, men at loven måske i virkeligheden var Danmarks ”riges” Grundlov, altså Danmarks rige, og ikke Danmarks fattige eller udsattes Grundlov.
Jeg er jo hverken historiker eller indfødt Københavner, men Christiania er der mange positive ting og mennesker og fællesskaber at berette om. Ja her har fællesskaber været i høj kurs, før det blev moderne at tale om fællesskaber. Her har bæredygtighed og alternative levemåder været afprøvet – længe før det blev accepteret i resten af Danmark.
På mange måder har Christiania været progressivt, og den ære skal Christiania og Christianitterne have. Let har det sikkert ikke været, og det må også have kostet blod, sved og tårer at holde drømmen kørende i mere end 50 år.
Så selvom det nok ikke på nogen måde var tilsigtet fra de første christianitter, er Christiania på mange måder for mig at se gået hen og blevet en vaskeægte succeshistorie, hvad angår woke, mangfoldighed, turisme, bæredygtighed, kønsdebat, kvinders frigørelse osv.
Og særligt holder jeg af Christiania fordi jeg har gode oplevelser herfra siden min første Grundlovs tale her i 2018. Og særligt holder jeg af Christiania fordi jeg har lært at man her har fejret minoriteter, længe før det blev moderne. Her har der også været plads til stort set alle, børn, unge, midaldrende, gamle, hippier, flippere, feminister osv, men ikke mindst den gruppe af samfundets udsatte, som jeg kender fra mit virke i København, nemlig de hjemløse.
I dag når jeg står her, på Minoriteternes Dag, så tænker jeg personligt på en person der rakte ud til mig og en person som udvidede mit kendskab til hjemløses vilkår. En fyr som lærte mig om Christiania og Minoriteternes Dag, Kim Allan, den gang da han levede og var formand for de hjemløses egen organisation SAND.
Når jeg var sammen med Kim Allan kunne vi have det sjovt og afslappet, men vi havde altså også en fælles sag, som vi kæmpede for: Blandt andet at der er alt for mange danskere, som lever marginaliseret og som samfundet tilsyneladende har opgivet at række ud til.
I år har jeg set frem til Minoriteternes Dag, fordi restriktionerne er slut og Minoriteternes Dag så kan blive gennemført på normal vis.
Jeg genså for nylig Kim Allans Minoritets Tale fra 2020 Kim Allans tale, som blev holdt under (corona)nedlukningen. Talen var virtuel og i et helt andet setup end i dag. Kim Allan udtrykte bekymring for at visse særlove indskrænkede Grundlovens ellers højt besungne frihedsrettigheder, men Kim Allan forstod at det også handlede om at beskytte danskerne i en udsat position, særligt de svage og udsatte især. Han var bekymret for at restriktionerne skulle afholde danskerne fra f.eks. at kramme og derved bliver fjernere fra hinanden.
Selvom der nu er gået to år og vi skriver 2022 og restriktionerne er væk, og selvom jeg har glædet mig til Minoriteternes Dag uden nedlukning, så bliver 2022 bliver ikke det samme for mig. Det er jeg ked af at sige, men Kim Allan, som introducerede mig for Christiania og for Minoriteternes Dag, er her ikke mere. Han vil jeg savne.
I dag vil jeg mindes ham med glæde og varme over de mange indsigter han gav mig i minoriteters og udsattes vilkår.
Desværre fik Kim Allan nok ret i hans tale fra 2020, at de restriktioner der blev gennemført for at mindske smitten til de svage og udsatte – desværre også betød indskrænkelse af den personlige frihed, og at vi danskere fik sværere ved at omgås hinanden.
Jeg håber at tiden nu – hvor restriktionerne er væk – vil løsne vores lovgivning og vores syn på hinanden igen, så der er plads til de skæve eksistenser og dem ”udenfor”. Og jeg håber vi holder op med at bange for at give kram til hinanden eller folk vi ikke kender, men som vi gerne vil lære at kende. Netop ved at kunne samles i fællesskaber, på kryds og tværs, uanset baggrund, og gerne også kramme, hvis det er det der skal til, det kan bygge bro og løsne op, og forhåbentlig bringe os danskere tættere sammen igen, ikke bare fysisk, men også på et forståelsesmæssigt plan og et plan, hvor vi kan rumme hinanden, ikke bare fordi det klinger rigtigt, men fordi det var sådan også oprindeligt var tænkt, da Christiania blev til – som et fristed, med højt til loft, med masser af kærlighed og tolerance.
Jeg holder utroligt meget af Christianias version om at være et fristed, med højt til loftet, selvfølgelig inden for dansk lovgivning, men netop med plads til forskellighed og plads til alle minoriteter. Jeg håber at Christiania i mange år fremover vil være et fyrtårn i vores samfund, hvad angår plads til forskelle og skæve og udsatte eksistenser.
Jeg holder af Christianias vision, ikke mindst fordi den minder mig om den kristne bevægelse, som når den er bedst, også handler om og vidner om fællesskab på tværs af alder, køn, baggrund, hudfarve osv. Et fællesskab der med sin varme og glæde måske endda ligefrem giver håb om en bedre tid, og kræfter til at kæmpe for et (endnu) bedre samfund.
Tillykke med Grundloven og ikke mindst tillykke med Minoriteternes Dag. Håber begge vil stå stærkt mange år endnu.
Tillykke
Leave a Reply