Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Ikke-kategoriseret

“Følger” eller “discipel”?

Sådan kunne man retorisk spørge efter at have set oversættelsen af dagens evangelium (Trinitatis søndag 2022), ifølge Matthæus, kapitel 28, vers 19 i den nyeste oversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © Bibelselskabet, København 2020.

Her er Jesu episke ord i den såkaldte ”missionsbefaling” blevet oversat med ”at følge mig” fremfor ”gøre dem til mine disciple”. Det giver for mig ingen mening at udvande et så episk og centralt sted som missionsbefalingen. Det er sådan jeg opfatter den ændring af evangeliet. Fra at være et prægnant og centralt budskab om at gøre alverdens folkeslag til Jesu ”disciple”, er budskabet nu, at gøre dem til Jesu ”følgere”.

At være en som ”følger” kan have mange betydninger. Men for mig at se er det en glidebane væk fra det umiskendelige og ikke-misforståelige og helt (for kristendommen) centrale begreb ”discipel”.

At være (blot) en ”følger” i vores dage anno 2022 kan være et utal af ting, jeg nævner på de første tre jeg kommer på:
a) En følger på ens Facebook profil, instagramprofil
b) En følger af et politisk parti osv.

At være Jesu ”discipel” er for mig at se alt andet end at være hans ”følger”. At være en ”følger” kan være noget man er i politisk eller samfundsmæssig eller social forstand: At være en politisk borger eller være socialt aktiv eller operativ operativ ”følger” er ikke dækkende for at være en ”discipel”.
”Discipel” er langt mere omfattende end at være en politisk og socialt aktiv borger. At være ”discipel” rækker for mig at se ud over det dennesidige og helt ind i evigheden.

For mig at se er en ”discipel” en person, der er båret af det kristne evangelium, som netop sætter det menneske fri, ikke fri til at gøre hvad som helst, men frit som et elsket menneske af Jesus Kristus, der allerede nu i verden skal være et skin af Guds rige, og derved allerede rækker ud over den verden som han eller hun er sat i.

Måske kan det virke fornyende at ændre i eksisterende oversættelser, men her går det ikke. ”Bibelen 2020” er inde og ændre den kristne kirkes dna og identitet, når man gør ”discipel” til ”følger”: Missionsbefalingen lyder hver gang der er barnedåb i Den Danske Folkekirke, og det er i den forstand det første nybagte forældre, bedsteforældre hører, når de er kommet i kirke – for at komme til Kristus. Lige meget er det derfor ikke hvordan netop denne missionsbefaling lyder – ikke mindst for dem, som skal høre og lære, hvad det kristne budskab er og hvad sand kristendom er.

Kristendom er ikke en politisk eller social bevægelse, den kan naturligvis være det, men kristendom er langt mere end det, det er primært en bevægelse, der rækker ud over sig selv og viser en verden, der er større end sig selv og peger ud over sig selv og nærmest ind i evigheden. Det bør kristendom da være. Og det bør en bibeloversættelse også gøre.

Derfor oversæt ikke med ”følger”, men med ”discipel” næste gang der måtte komme en ny oversættelse.

Leave a Reply