Prædikenvejledning til Første søndag efter Trinitatis 2022

Prædikenvejledning til Første søndag efter Trinitatis 2022

Evangelium
En i skaren sagde til Jesus: “Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.” Men han svarede: “Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?” Og han sagde til dem: “Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.” Og han fortalte dem en lignelse: “Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.”

Lukasevangelisten, kapitel 12, vers 13-21
© Bibelen, Det Danske Bibelselskab, København 1992

Overvejelser forud for søndag den 19. juni 2022

– manden, der er i arvestrid og lignelsen om den tåbelige bonde

Evangelium betyder som bekendt glædeligt budskab. Det er dog
svært at finde meget glædeligt i dagens evangelium. Der uddeles verbale øretæver til den mand, som henvender sig til Jesus.

Mandens ærinde er at få en holdning til en arvesag, hvor manden mener han selv skal have sin del af arven – mandens bror vil tilsyneladende ikke dele.

Måske havde manden troet at Jesus ville blande sig og ændre på delingen af arven. Sådan fungerer det bare ikke. Jesus er ikke kommet for at bringe retfærdighed efter jordiske begreber. Jesus er ikke kommet for at være dommer i arvesager, uanset hvor indlysende uretfærdige de end måtte forekomme.

I stedet fortæller Jesus en lignelse om en rig mand: Den rige mand, hvis mark havde givet godt og som havde så stort overskud fra sine jorde, at hans største bekymring var hvordan han så skulle få plads til sin høst. Den bonde i lignelsen opfører sig som en “tåbe”. “Tåbe” er den danske oversættelse af det bibelske ord for en person, som ikke tror på Gud.

Tåbelig er bonden, at han har satset alt på materiel velfærd og intet på Gud eller Guds rige. For derved har han båret sig tåbeligt ad – sat alt til – for ussel mammons skyld – og i nat kræves hans liv af ham.

Evangelisten Lukas advarer indirekte hørerne af dagens evangelium om ikke at gøre ligesom den tåbelige bonde. Ingen må ikke være så optaget af det materielle, at de bliver selvtilstrækkelige. Ingen må – i deres iver efter materiel sikkerhed fjerne sig fra Gud.
Lignelsen er allegorisk og karikeret og skal forstås i overført betydning: Bonden er sindbillede på den menneskelige grådighed og overfladiskhed. Bondens adfærd er det som vi som hører advares imod: Det er “tåbeligt” at sætte al sin lid til det materielle, og glemme alt om Gud og næsten.
Bilder vi mennesker os selv ind at det vi er usårlige og udødelige, og at lykken altid vil tilsmile os, bærer vi os tåbeligt ad. Nok er det godt at stræbe efter økonomisk og social sikkerhed, men ensidig higen efter det materielle vil kunne adskille os fra Gud: Fordi vi vil gøre os selv til herre over livet og døden, fordi vi vil skabe tryghed for os selv i en verden, som vi nu engang ikke er herre over.

Tillægsordet “rig” er beslægtet med det latinske ord, “rex” eller “regis”, dvs. konge. At være rig vil derfor egentlig sige ’som at være konge’, eller at regere og være herre i sit rige. At være rig handler derfor ikke kun om at være rig på penge. Nej, det er også at ens vilje sker. At man selv bestemmer og har indflydelse på sit liv.

Det er godt og rigtigt at have indflydelse på sit eget liv: Selv kunne træffe afgørelser og “mærke efter” og have sig selv med i vigtige beslutninger. Det er godt og rigtigt at glæde sig over at være i stand til at være et sådant selvberoende menneske. Enhver der har det sådan, kan også glæde sig over den rigdom og glæde det er at have det sådan.

Dagens evangelium gør det klart, at al rigdom i sidste ende kommer fra Gud, som gør det hele muligt. Den rigdom som et menneske har, kommer ikke fra mennesket selv. Og rigdom er ikke kun økonomisk magt, men det kunne også være rigdom på venner, familie, kærlighed, accept.

Rigdom i enhver forstand er ikke til for sin egen skyld, men er i virkeligheden til for andre: Det er en stor glæde og fornøjelse at have overskud og rigdom, når man vel og mærke samtidig kan give meget til andre, uanset om det er penge, kærlighed, venner og familie.

Eftersom rigdom ikke er til for sin egen skyld eller kommer fra mennesket selv, gør rigdom størst glæde, netop den rækkes ud til andre – gavmildt og ødselt. Ofte hører vi om Guds kærlighed at den netop er “barmhjertig”, “nådig”, “ødsel” og “gavmild”. Præcis som i lignelsen om den fortabte søn, om to søndage, hvor sønnens far bliver sindbillede på Guds kærlighed, der ikke er nøjeregnende eller afmålt, men ufattelig rummelig og gavmild.

Evangeliet idag er en formaning til enhver om ikke at gøre som den bonde, der sanker til hobe – og i morgen tages livet fra ham. Evangeliet i dag er en advarsel til os som hører det, at livet er kort og uforudsigeligt.

Livet bør vi ikke tage for givet, men skatte det og værdsætte det. Påskønne det og bruge hver dag og alle sine kræfter – til gavn for Gud og næsten.

Modtager et menneske livet som den gave, det er, har det menneske fundet nøglen til at leve livet ubekymret. Det er det, som er en af hovedtankerne hos præsten og filosoffen K. E. Løgstrup.

Det handler om at modtage livet i taknemmelighed og hengivenhed. At vi lever vores liv, som var det noget særligt hver eneste dag, vi er her. Så vi samtidig forsøger at rumme den risiko, at livet hvert øjeblik kan ændre sig, ja endda tages fra os.

For som Gud siger til den rige bonde i dagens evangelium: Din tåbe, du har samlet til hobe, men i nat kræves dit liv af dig”. Hvad glæde har den rige bonde da haft af sit slid og sine bekymringer?

Bonden har samlet en masse gods sammen, jovist. Han har samlet sig en skat på jorden. Men hvad med skatten i himlen? Hvad godt har den rige bonde fået udrettet med sit gods og ejendom? Har han hjulpet nogen i nød? Har han været der for sin næste? Eller har han bare haft nok med sig og sit? Det hører vi ikke noget om.
Tror han overhovedet, at han har modtaget sit liv, gods og ejendom fra Gud? Eller har han glemt Gud i den sammenhæng? Er hans personlige rigdom vigtigere for ham en den rigdom, der kommer fra Gud? Er glæden ved bondens personlige rigdom blevet mere væsentlig for ham end relationen til Gud og næsten?

Lad det ikke gå sådan for os i vores liv, som det gik for den tåbelige bonde: At vi ender op med at leve for vores egne opsparede penge og rigdom – i vores egen lille verden. For hvad nytte har vi da haft af vores slid, hvis vi ikke har trukket på samme hammel og levet og tjent Gud og næsten – til fælles bedste?

Hvad lykke har vi da haft af vores slid, når vi skal herfra, hvis vi ikke har betydet noget for andre? Hvilken ulykke har vi da bragt over os selv, hvis vi går herfra livet, uden en ven eller næste, som vi har hjulpet?

Hvem kender dagen eller timen, da vi skal herfra? I nat kan Gud kræve vore liv af os!

Og ingen skal vide sig sikker. Heller ikke den gudfrygtige, som har gjort alting rigtigt og været der for sin næste, skal vide sig sikker. Intet menneske kan frelse sig selv, heller ikke den mest hellige eller gudfrygtige person. Det ville være gerningsretfærdighed, og hvad skulle den person så med Guds nåde?

Gud alene råde, og enhver skal håbe og bede til, at Gud vil være en nådig dommer, når den sidste tid kommer. Det er indholdet i dagens evangelium. Alt andet ville være at stikke blår i øjnene på evangeliets hørere. Det er kradse sager, og ingen går ram forbi, selv ikke den retfærdige og gudfrygtige.

Som M B Landstad (i en revideret reformationssalme) siger i det sidste vers i salmen “I denne verdens sorger sænkt”:

“Trøst ikke på, hvad du har gjort
af godt og ædelt, højt og stort
alt efter verdens måde,
men sig: O Gud, i al min stund
unyttig tjener er jeg kun,
lad stregne ret ej råde!
O Jesus Krist, o Jesus Krist,
bed du for mig om nåde!”

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen

Forslag til salmer: 726 304 680 – 533 335 524

© Asser Skude 2008, redigeret siden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *