Prædikenforberedelse Sankt Hans 2022

kl. 17.00 torsdag den 23. juni 2022, Sankt Hans gudstjeneste, i Bellahøj kirke

Skt. Hans var oprindeligt en helligdag, men er det ikke længere, og derfor har man heller ikke denne dag som en fridag med skole lukket og butikker lukket, men selvom det ikke er en helligdag så er den alligevel stadig noget særligt.

Det er nemlig præcis halvvejs mod juleaften, den aften da vi har helligdag og vi fejrer at Jesus blev født og de hellig tre konger kom med gaver til den lille. De vise mænd kaldte man i gamle dage ”magere fra østerland”, det kan jeres bedste eller oldeforældre måske huske.

Disse magere besad en særlig indsigt, en visdom. De kunne læse stjernerne og de havde set den stjerne gå op og fulgt den indtil det sted, den stod stille over stalden hvor Jesusbarnet blev født. Immanuel var også hans navn, for det betød at Gud kom til os.

Før Danmark blev et kristent land var juleaften noget særligt, her var en særlig magi, for her var årets korteste dage, også kalder vintersolhverv og her fejrede man at solen nu snart ville bryde mørkets kræfter, nu ville de lyse timer bliver i flertal igen.

På samme måde er der også noget magisk ved midsommer, som vi har nu i disse dage, også kaldet sommersolhverv. Her mente de gamle danskere at naturens kræfter var stærkest og her skulle også de helbredende urter indsamles, for her toppede de.

Så midsommer er altså naturens og urternes fest, før vi blev kristne, og julen en hyldest af solen, fordi solen igen fik overtaget og blev stærkest.

I evangelierne møder man Johannes døberen, som har lagt navn til denne dag, som oprindeligt var naturens og urternes fest. Det er nok ikke tilfældigt at de første munke, der kom til vores land lagde Skt. Hans her. Johannes Døberen siges at have levet ude i ørkenen og levede i pagt med den sparsomme natur og også barske natur. Johannes Døberen levede i ørkenen, levede som nærmest en veganer, af bihonning og urter og kun klædt i fattige gevandter. Johannes Døberen repræsenterer det asketiske liv, i afholdenhed og afmålthed. Men også et liv med et stærkt politisk engagement, en stærk profet, der ikke holdt sig tilbage med at kritisere magthaverne for deres magtmisbrug og magtfuldkommenhed.

En sådan politisk figur var Jesus ikke. Jesus ville adskille det politiske og det religiøse fra hinanden. Det var kun dem som ikke forstod Jesus, der troede at han var kommet for at stifte en politisk bevægelse og et lave et oprør mod magthaverne.

Hvor Johannes Døberen mere repræsenterer det som kan forandres i verden, med moralske og etiske leveregler, love, der kom Jesus med et helt ny virkelighed.

En virkelighed som kun var begyndelsen til noget større, men en virkelighed som var ved at bryde igennem til denne jord. Guds søn kaldes Jesus også, fordi han kommer med en verden, som ikke handler om at leve i afholdenhed eller afmålthed ligesom Johannes Døberen. Jesus kom heller ikke med et politisk parti eller en politisk agenda, og Jesus kom slet ikke med ufred eller krig, men kom med det ultimative fredssymbol, som det mest sårbare og skrøbelige til denne jord, nemlig som et lille barn, født ind i en lille familie julenat for to tusinde år siden.

På forunderlig vis var Johannes Døberen som denne dag er opkaldt efter, ham som banede vejen for Jesus. Døberen kom jo med dåben, som også Jesus blev døbt med, men hvor Døberens dåb handlede om at blive et moralsk og etisk menneske, der blev vasket ren og lagde sit gamle liv bag sig, blev den nye dåb en dåb med ånd og som sætter mennesket fri, og som ikke stiller krav eller regler op for etisk og moralsk korrekt opførsel.

En dåb som tilsiger enhver deres synders nådige forladelse, Guds kærlighed. Frihed til at leve som et elsket Guds barn, ikke for at dømme andre eller sig selv, men sat fri til at elske og være der for sin næste, som sig selv.

Johannes banede vejen for Jesus. Johannes blev født et halvt år før Jesus, derfor er der præcist et halvt år mellem de to. Og deres mødre var kusiner, så også der havde de et slægtskab og så alligevel ikke. For Johannes var blot et almindeligt menneske og profet, men Jesus var og er Guds søn. Og hvor Johannes nok døde med sit hoved på et fad, deraf udtrykket, så døde Jesus for at frelse verden, og Jesus gav sit liv for verden, ikke for at dømme verden, men for at frelse verden.

Glædelig Sankt Hans

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *