Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Ikke-kategoriseret

Prædikenvejledning 9. søndag efter Trinitatis 2022

Evangelium
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være. I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.« Peter spurgte: »Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?« Herren svarede: »Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.«

Lukasevangelisten, kapitel 12, vers 32-48

Den Autoriserede Danske Bibeloversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992 ©

Overvejelser forud for prædiken kl. 10.30 søndag den 14. august 2022 Bellahøj kirke

– Gud formår at frelse os, vi formår ikke at frelse os selv
(forsvar for en konservativ teologi, kritik af den liberale teologi)

Det umiddelbare glædelige ved dagens evangelium er, at vi ikke skal være bange. Vi har fået Guds rige betroet. Det er vidunderligt, og det er om at gribe det budskab og tage det ind og tro det. Samtidig med det budskab, får vi også en advarsel om at det ikke må blive en sovepude. Ellers vil vi blive straffet. Slutningen af evangeliet er en lignelse om, hvad der sker, hvis man ikke allerede nu gør sig klar. Og det er ikke rare ting, der vil overgå dem “som sover i timen”. Så kort fortalt er dagens evangelium både gulerod og pisk.

Advarslen i dagens evangelium skal tjene til at gøre os opmærksomme på, hvad det vigtigste er for os. Der, hvor vi har vores hjerte, dér er vores skat. Vores skat er der, hvor vi viser interesse, nærvær, opmærksomhed. Vi kan vælge at have en skat i himlene. En skat, som ingen tyv kan franarre os, en skat som intet møl kan æde op. En skat, som ikke er gods eller fast ejendom. Det kan vi jo ikke tage med os, når vi dør.

Vi kan få en skat i himlene ved at bekymre os om at tjene Gud og næsten. Jesus siger blandt andet: Sælg jeres ejendele og giv almisse. Altså, vi skal bruge af vores eget og give det til dem, som har mere brug for det. Meget af det, gør vi som kristent dansk samfund allerede. Vi lever i et af verdens mest gennemregulerede og socialt bevidste samfund. Vi betaler nogle af verdens højeste skatter og afgifter i verden. Og vi gør det endda med glæde viser mange undersøgelser.


Vi betaler skat for bl.a. at kunne dele ud af vores overskud og ressourcer og det bliver fordelt gavmildt ud til syge, gamle og svage. Det er i grunden ikke så galt, og man kunne vælge at gøre ligesom en af mine venner, der siger: ”Jo mere jeg betaler i skat, jo bedre”. Altså, læg bevidstheden over på det, som du gør for helheden, for andre, frem for at lægge opmærksomheden på det, som du gør for dig selv. Det gælder ikke, hvor meget jeg tjener til mig selv, nej, det er meget bedre samfundssind, at fokusere på, hvor meget du selv gør for dit samfund.

Det er jo alt sammen meget godt, og så alligevel ikke. For er det er ikke op til os at frelse os selv eller hinanden. Hvis det hele handler om at gøre verden til et bedre sted, hvad så med os når vi fejler og ikke formår at leve den kærlighed ud, som Jesus formaner os at gøre? Er vi så fortabte, fordi vi ikke lykkes i vores bestræbelser på at gøre det godt for andre? Er vi fortabte, fordi vi kommer til kort i at gøre det godt for vores næste?

For omkring tyve år siden besøgte en meget populær biskop fra USA vores land. Hans navn var John Shelby Spong (1932-) og hans tanker var at skære alle mirakler og dogmer ud af evangelierne og i stedet have fokus på Jesu glædelige budskab, om at være gode ved hinanden. Lokkende, men også illusorisk af os mennesker at bilde sig ind, at vi er tilværelsens herre og ikke vil fejle og ikke behøver Guds guddommelige og mirakuløse indgriben for at blive frelst.

Nogle sagde, at Spong bragte det kristne evangelium tilbage til dets rødder. Nogle sagde endda, at han bragte et nyt evangelium. At han skulle blive den nye reformator af den kristne kirke.

Sådan er det for mig at se ikke gået. Og så alligevel. Spong (og Torkild Grosbøll (1948-2020) og en del andre danske præster) har i større eller mindre grad repræsenteret Spongs teologi, den såkaldte liberale teologi, som lægger vægt på alt det gode mennesker formår at gøre og som underspiller Guds suverænitet. Og faren er – som jeg ser det – at Folkekirken og de danske præster, derved risikerer at fjerne behovet for Guds eksistens. For groft sagt: Hvis ikke Gud behøves for at frelse mennesker og frelse verden, så bliver Gud undværlig.

Min pointe er, at vi kan have nok så mange gode intentioner om at hjælpe næsten og at frelse verden, men når det kommer til stykket, er vi kun mennesker, af kød og blod, som også svigter og glemmer og falder fra. Uden Gud er vi fortabt. Uden Gud er vi alene. Uden Gud vil det ikke lykkes. Naturligvis fritager det os stadig ikke fra at gøre forsøget – at lykkes, at gøre det som bør gøres, at kæmpe og tro på at vi kan gøre en forskel og gøre verden til et bedre sted at være, at tro og håbe og kæmpe for det vi tror på, at gøre godt for vores næste, vise kærlighed og omsorg for dem, som behøver vores hjælp.

Og jeg tror, modsat Spong, at miraklerne i evangelierne er sande. Jeg tror på miraklerne er sket, som vi kan læse om i evangelierne. Miraklerne er ikke – som Spong siger – tilføjet senere for at gøre evangelierne troværdige. Jeg tror på Gud, som vi også bekender ham i Trosbekendelsen og jeg tager afstand fra Satan og hans rige, som også Trosbekendelsen indledes med. Vi mennesker er ikke Gud, men er sårbare og skrøbelige og har brug for Guds mirakuløse og vidunderlige frelse, netop sådan skal vi arve det rige, som Gud skænker os og lover os i dagens evangelium.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen

(Kritik af Spong (Grosbøll):

Jeg har kun læst lidt af Spong, og jeg havde ikke lejlighed til at overvære hans besøg i Danmark. En pensioneret amerikansk biskop ved navn John Shelby Spong, fra Newark, New Jersey, USA. En af hans bøger udkom 2004 på dansk “En ny kristendom i en ny verden”. Og undertitlen: Hvorfor traditionel tro er ved at dø og hvordan en ny tro er ved at blive født”.

Spong siger, at den kirke vi kender i dag, er kommet meget langt væk fra det, som Jesus lærte.
Spong siger, at Jesus var en god og vis mand, som forkyndte en meget fin og god måde at leve på. F.eks. dagens evangelium, om at vise social omsorg, et udtryk for det som Jesus oprindelig lærte sine disciple.

Efter Jesus levede, siger Spong, er en masse udenoms ting kommet på. Evangelierne er jo skrevet efter Jesu død. Ja de er nedskrevet mere end to generationer efter Jesu død, og det har betydet, siger Spong, at Jesu forkyndelse, som var det oprindelige budskab af eftertiden er blevet overdænget med mange fantastiske beretninger. Beretninger som mirakler, guddommelig undfangelse, himmelfart og opstandelse. Himmelfarten, f.eks. mener Spong er noget som eftertiden har lagt på, for at underbygge teorien om, at Jesus er Guds søn. Alle de mest utrolige ting, som er sket og alle de andre dogmer, det er noget som eftertiden har lagt på, for at gøre evangelierne uigendrivelige.

Spong understreger altså, at de første evangelier, er skrevet længe efter Jesu død, og derfor kan man ikke være sikker på at alle de ting der står i evangelier er rigtige. F.eks. siger Spong, at det ældste evangelium, som er Markusevangeliet, er meget mere enkelt i sin opbygning. Her er godt nok nogle historier om mirakler, men der står intet om himmelfart, om jomfrufødsel, men dogmerne om det, er noget som eftertiden altså har tillagt evangelierne, for ligesom at vise, at det er guddommeligt og derfor værd at tro på.

I sit forsøg på at underbygge evangelierne med mirakler, himmelfart og opstandelse har eftertiden og den kristne kirke med sine mange dogmer gjort Jesus til en så fantastisk og guddommelig person, at Jesus samtidig bliver svært at tro på for nogle. Alle dogmerne om Jesus kan jo lyde for fantastisk til, at man kan tro det.

Spong vil tilbage til det som det hele drejede sig om. Spong vil at vi dropper troen på dogmerne, og i stedet retter vores opmærksomhed om de kloge og fornuftige ting, Jesus lærte. Spong siger, at vi skal glemme al tale om mirakler, om jomfrufødsel, himmelfart osv., men i stedet holde os til Jesu forkyndelse, som handler livet som menneske, at det er op til os mennesker, at leve den kærlighed ud, som Jesus taler om

Det Spong siger, lyder meget som den meget omtalte præst fra Taarbæk, Thorkild Grosbøll talte om, da han sagde: Det er op til os at leve kærligheden ud, og ”Uden os er der intet der lykkes.” Det var de ord, som for alvor fik biskop Lise Lotte Rebel i Helsingør til at reagere og suspensere ham for en tid. ”Intet lykkes uden ved os.” Det siger altså også Spong, som også Grosbøll er discipel af. Vi bør lægge fokus på det, vi kan som mennesker – for at gøre hinanden godt og være hinandens hjælper.

Det er interessant, men også skræmmende at følge Spongs teologi, og hvordan det bliver taget imod i den danske kirke – af menigheder og præster. Efter hvad jeg kan forstå, er der en del præster i Den Danske Folkekirke, som er meget optaget af Spongs teorier. Der ligger en styrke i Spongs teorier – i og med at vi som mennesker bør påtage os et moralsk og etisk ansvar for hinanden i forhold til at leve den kærlighed ud, som Jesus taler om.
Risikoen ved Spongs teologi er, at mennesket ensidigt forlader sig på sin egen formåen og storslåethed, så mennesket helt sætter Gud ud af spillet. Når Grosbøll kunne sige, at intet lykkes uden ved os, da kunne man spørge retorisk: Hvad skal vi da med Gud i himlen, nu da det hele er op til os?
Min personlige holdning er at Spong (Grosbøll) har taget fejl, den liberale teologi har taget fejl, og vi må holde fast i troen på Gud som suveræn og Gud som alene frelser mennesker. Det kan vi blandt andet læse om i evangelierne, med alle de mirakler og undere, som virkelig er sket, altså en konservativ teologi, som fastholder den kristne tro som vi kender den siden evangelierne om Jesus Kristus, verdens frelser. )

Asser Skude 2006 ©, redigeret siden

Leave a Reply