Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Ikke-kategoriseret

Hvordan kan “på Dommens dag” forsvinde ud af bibeloversættelsen 2020?

Hvis man læser i den nuværende autoriserede bibeloversættelse, Bibelselskabet 1992 møder man eksplicit det ord ”Dommens dag”, når man læser søndagens evangelium, 12. søndag efter Trinitatis. (Matthæusevangelisten, kapitel 12, vers 36). Det svarer til den oprindelige græske standard læsemåde ”en hæmera kriseås”  (Nestle-Alands Novum Testamentum Graece, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.

Derfor kan det undre at Bibelselskabet i sin nyeste oversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, Bibelselskabet © 2020 ikke anvender denne læsemåde, men omskriver det til ”stå til regnskab”. Det skal dog med at ”Bibelen 2020” har det med i vers 41, hvor der på græsk normalt læses ”en tæ krisei”, ” er det i den nyeste oversættelse blevet til ”på Dommen”. Helt udelades den klassiske standard læsemåde ”en tæ krisei”, dvs. ”på Dommen” i det følgende vers, vers 42.

Det kan undre at Bibelselskabet i sin nyeste oversættelse ud af tre mulige gange i søndagens evangelium vælger at bringe det ”én til én” oversat kun den ene gang (vers 41), og simpelthen omskriver det (vers 41) og udelader det (vers 42). Om det skyldes noget sprogligt, for at gøre det mere spiseligt, eller noget teologisk, fordi det måske forekommer lidt ”tungt” skal jeg ikke gøre mig klog på, men det ærgrer mig principielt, når nøglebegreber omskrives eller udelades. Umiddelbart fortjener den danske menighed og kristenhed anno 2022 da en så nær oversættelse af den oprindelige læsemåde. Hvorfor forholde menigheden og kristenheden dette nøglebegreb? Hvorfor ikke bare give menigheden hele pakken?

 
”Dommedag” er da ikke helt ukendt begreb, heller ikke for en oplyst moderne dansker anno 2022. Hvis ikke fra kirken eller teologien, så har de fleste danskere vel stødt på begrebet indenfor kunst, litteratur osv. Bevares, det giver måske forkerte associationer for nogen, hvis en præst taler om ”Dommedag” eller ”på Dommens dag”, og nogen forestiller sig måske en dyster teologi og en sort teologisk dommedagsprædiken.

Men dom behøver jo ikke at være ond eller sort. Vi ved fra de civile domstole og den dømmende magt i vores samfund, at dommere, nævninge osv. jo netop også har mulighed for at frikende anklagede og tiltalte går fri, eller måske får nedsat straf.

Måske behøver vi ikke være så bange for at anvende ordet ”Dommedag”, heller ikke i moderne danske bibeloversættesler. I evangelisk sammenhæng er det glædelige budskab, at dommen skal være Guds alene og Gud dømmer ikke som mennesker og Gud dømmer med barmhjertighed og ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.” Johannesevangelisten, kapitel 3, vers 16 ff., ifølge den autoriserede bibeloversættelse fra 1992.

”Dommedag” er en alvorlig sag, og det skal det også være, for at glæden kan være så meget desto større, når enhver altså – som tror på Guds søn – skal frelses.

Derfor må begrebet ”Dommedag” ikke udelades, nedtones eller negligeres, men hører med til hele pakken af den teologi, som både har troen på Guds søn som frelser, men også har den alvorlige side med, at der er konsekvenser ved alt, også for dem som ikke tror og som ikke har fået budskabet om frelsen i Jesus Kristus.


Disclaimer: Bibelselskabets nyoversættelse “Bibelen 2020” (Det Danske Bibelselskab, København 2020 ©) skal under alle omstændigheder og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skriften og evangelierne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst Luther og senere vores danske salmedigter og teolog, præst og salmedigteren Grundtvig, der arbejdede med at bringe evangelierne ud på modersmålet til hele folket.
Tiden i dag er en ganske anden end på Grundtvigs, ikke mindst fordi så mange danskere ikke har dansk som modersmål (og mange ikke læser eller forstår dansk) og derfor ikke kan læse hverken den danske 1992 eller 2020 oversættelse. Min personlige holdning er desværre, at vi som samfund og kirke generelt forsømmer at række ud til ikke mindst disse danskere. Hvordan skal de ellers høre om frelsen og komme til tro, hvis de ikke får det på deres eget modersmål?

Helt skidt er det ude i verden, hvor kristne evangelier ikke rækkes til mennesker, fordi kristne evangelier er forbudte og personer, som ønsker at læse, høre eller lade sig undervise i kristne evangelier forfølges, tortureres, dør eller helt forsvinder. Derved er en stor del af jordens befolkning tvunget ind i et mørke af uvidenhed, uoplysthed og ingen mulighed for fri kristen tale, diskussion, ytringer, praksis (dåb, konfirmation, vielse, begravelse) osv. Og derved risikerer en stor del af jordens befolkning ikke nogensinde at høre det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive frie mennesker, frie til at elske næsten og Gud, efter bedste evne.

 
Asser Skude 2022 ©

Leave a Reply