Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Ikke-kategoriseret

“Messias” eller “Kristus”

Spørgsmålet er naturligvis retorisk, men det angiver, hvad der er på spil i søndagens evangelium om Johannes Døberen og hvem han er, således perikoben til 4. s. i advent 2022 Johannesevangelisten, kapitel 1, vers 19-28.

I den nuværende og autoriserede 1992 oversættelse bekender Johannes ”Jeg er ikke Kristus” (vers 20), mens det i Bibelskabets nyeste og uautoriserede oversættelse, den såkaldte ”2020 Bibelen”, © Bibelselskabet 2020 er blevet til ”Jeg er ikke Messias”.

Dels kan det ærgre, at Bibelselskabet ikke er vælger at oversætte efter den oprindelige læsemåde ”egå ouk eimí Kristós”, altså ”Jeg er ikke Kristus”, men anvender det jødiske og hebræiske begreb ”Messias”.

Hvorfor anvende ”Messias” når der står ”Kristus”? Således ifølge den oprindelige græske læsemåde, Nestle-Alands Novum Testamentum Graece, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.

At Bibelselskabet tager et nøglebegreb som ”Kristus” ud af oversættelsen, og indsætter et tredje begreb ”Messias” må undre. Nok er ”Messias” jødernes forventning om deres frelser og forløser, som de venter. Men de jøder som kommer til Johannes i søndagens evangelium anvender jo lige præcis ikke ”Messias”, men ”Kristus”. Såvidt jeg kan se i Nestle-Alands Novum Testamentum Graece er der ingen kilder, der anvender ”Messias”.

Det kan derfor ærgre at Bibelselskabet læser noget andet ind i den oprindelige perikobe. Ikke mindst når hele historien efterfølgende anvender Kristus i alle hånde sammenhænge efterfølgende, f.eks. Kristi disciple, eller at være ”kristen” eller ”kristenhed”. Mig bekendt er Kristus på de fleste nyere sprog kendt og anvendt, dels i forbindelse med betegnelsen af hovedpersonen i evangelierne selv, Jesus Kristus, dels om Kristi disciple og alle dem, som efterfølgende tror og bekender ham som Kristus, kristenheden og anvender læren og troen på ham, kristendommen.

Der er ingen anledning for mig at se til at skifte ”Kristus” ud med ”Messias”. Vi er netop ”kristne” og ikke ”Messias”-troende, alle os der ikke har en jødisk baggrund eller forventning om en jødisk frelserskikkelse. For alle os må ”Kristus” være tilstrækkeligt. Uanset at alle jøder og andre som taler andre sprog, måske kunne have fordel af at høre begrebet ”Messias”, så er ”Kristus” dog den nye verdens sprog, græsk og den nye civilisations vugge græsk og græske ord og begreber, således læren om kirken, ekklesia (fællesskab), leiturgia (liturgi), dens koinånia (fællesskab), dens sociale virke (diakonia) og især, som centrum for det hele, forkyndelsen af Logos (ordet), alle græske ord og begreber.

Bemærk: Bibelselskabets nyeste (og ikke autoriserede) oversættelse “Bibelen 2020”, Det Danske Bibelselskab, København 2020 ©, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).

Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til nutidens modersmål vil holde fast i den reformatoriske tradition med kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle med dansk modersmål, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at elske næsten og Gud, efter bedste evne.

 
Asser Skude 2022 ©

Leave a Reply