Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Prædiken

Julehjertets hemmelighed

Om magien i ”Julehjertets hemmelighed” © DR 2022

Juleoptakt til (0-3.klasser)

Julehjertet i ”Julehjertets hemmelighed” kan noget særligt. Med det kan man se nisser. Med det kan man noget, som man ellers ikke kan, når fylder 13 år. For når man bliver 13 år mister man evnen til at se nisser. Sådan er det i hvert fald for hovedpersonen Karen Høst, som er bedste venner med nissen Rumle. Den dag Karen fylder 13 kan hun ikke længere se Rumle.

Pointen i ”Julehjertets Hemmelighed” synes at være, at man kun kan se nisser, mens man er barn. Og der er da også noget magisk ved at kunne se nisser, og der er noget magisk ved nisser. Det véd børnene, men de voksne véd det også. De voksne véd, at børn og nisser kan noget, ja nærmest magisk.

De voksne véd også at børn stadig har troen på magi og nisser. Og de voksne véd godt, at dette magiske også kan noget særligt, og måske ligefrem er farligt, hvis det falder i de forkerte hænder. Måske er det netop derfor, at voksne netop ikke kan se nisser, og at børn og nissers verden er forskellig fra de voksnes verden. For det kan være farligt hvis børnenes og nissernes univers blandes sammen med de voksnes univers.

Børn kan noget de voksne ikke kan. De er langt mere spontane og umiddelbare, og ikke så skeptiske eller bekymrede som voksne ofte er. De voksne er tit alt for optagede af at være alvorlige, ansvarlige og bekymrede for fremtiden, og måske er det de voksnes ulykke. De har helt glemt at livet er skønt, dejligt og man ikke skal bekymre sig så meget.

De voksne kunne lære noget af nissen Rumle i ”Julehjertets hemmelighed”. Rumle er mest optaget af at bage kager, være en god ven, ikke lyve, ikke snyde andre, men have det rart og dejligt, nærmest ligesom et lille barn er Rumle, også selvom han er flere hundrede år gammel. Rumle har stadig sit gode humør, sin spontanitet, glæde og Rumle elsker børn og at lege, bage og hygge. Der er intet ondt i Rumle. Rumle ønsker bare at alle får en dejlig jul. Og så kan Rumle noget som ingen voksne kan. Rumle kan forhindre kornet i at spire, mælken i at blive sur, kødet i at blive fordærvet. Når Rumle er glad er altid godt og alt er som det skal være.

De voksne i ”Julehjertets Hemmelighed” har travlt med deres planer og deres bekymringer om løn, arbejde, fæstearbejde, kamp for bedre rettigheder, for bønder, kvinder og børn osv. alle fanget i hver deres egne familiære problemer med at få dagligdagen og økonomien til at hænge sammen, og de voksne har selvfølgelig også travlt med at opdrage på de børn, som er med i ”Julehjertets Hemmelighed”.

Men måske er de voksne – stort set alle sammen – uanset alle deres mange gode intentioner for at gøre og mene som de nu engang gør – fanget i en slags hamsterhjul, hvor de helt har glemt det som nissen Rumle kan, nemlig leve i nuet, været spontan, bare ”være”. Være tilfreds med at være en god ven, glad og mæt hver dag, så er det nok. Ikke at ville andre ondt, men at være en glad nisse, det må være nok for enhver.

Sådan er det for Rumle. Jeg tror han har fundet lykken ved at være som han er. Han skjuler ikke sig selv, men han er, hvad man ser han er, og der er ikke noget ondt skabt i ham, og han er mere optaget af venskaber, mad og glæde, end at gøre karriere, få fine ordener, tjene mange penge osv.

Rumle har måske fundet hemmeligheden til livet og til glæden ved livet. Og måske er det også desværre kun børnene der ved at Rumle ”har fat i den lange ende”. Alle de voksne har travlt med alle deres gøremål at de helt har glemt at nøglen til et lykkeligt og tilfreds liv, ligger lige for deres fødder.

Det handler måske om at forældrene og de voksne i virkelighed ikke behøver være så bange og bekymrede. At være der for deres børn er nok for børnene. Børnene er ligeglade hvor mange penge deres forældre tjener, om de har fint tøj, fine karrierer og fine ordner, men børnene ønsker i virkeligheden helt simple ønsker af deres forældre. Ønsker som ikke koster penge at realisere, men ønsker som enhver forælder og voksen kan imødekomme. Ønsket om at have tid til at lege med sit barn, tale med sit barn, være optaget af at være end god ven, en god kollega – og ikke altid tænke på, hvordan man som voksen selv for mest ud af enhver situation.

© ”Julehjertets Hemmelighed”, sendes fra 1. december 2022 på www.dr.tv

Asser Skude © 20022

Leave a Reply