Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Ikke-kategoriseret

“Kristi fødsel” eller “Messias’ fødsel”?

Spørgsmålet er i denne sammenhæng og i første omgang retorisk, men på den lange bane, er det måske i virkeligheden en glidebane og hele vores trosgrundlag, der er på spil, når Bibelselskabet i sin nyeste og uautoriserede bibeloversættelse vil gøre ”Kristi fødsel” til ”Messias’ fødsel”?

Kan man virkelig oversætte sådan? Bibelselskabet har tilsyneladende ikke noget problem med det. Man tager et kendt begreb og oversætter det med et tredje begreb. Man tager et græsk og evangelisk nøglebegreb og oversætter det med et jødisk og hebræisk nøglebegreb.

Et begreb fra den nye tid og den nye verden oversættes med et begreb fra den gamle verden og den gamle tro. Ikke at der er noget galt med den gamle jødiske tro og det gamle jødiske sprog, men kristendom eller kristen tro er det ikke.

Og Bibelselskabet har tilsyneladende ikke noget problem med at gøre som man gør, og det endda når turen nu er kommet til noget af det mest fundamentale, nemlig vores kristne arvesølv, juleevangeliet, budskabet om Jesu fødsel julenat i Betlehem.

Enhver teolog eller kristen må dog her standse op og råbe vagt i gevær. Det kan hurtigt blive en glidebane, hvis vi som kristne altså ikke længere skal tro på ”Kristi fødsel”, men nu på ”Messias’ fødsel”.

Det er altså mere end blot ord og blot retorik, der er på spil i den nyeste oversættelse, meget mere. For tænk på den virkningshistorie Kristi fødsel får. Ikke alene bliver den kristne tro hele den nye verdens tro, med Konstantins velsignelse, i det 4. århundrede. Konstantins Romerrige er den toneangivende civilisation, romerske og latinske, hvor handels- og talesproget er græsk. Romerriget er på det tidspunkt, det som sætter nye standarder.

Og Kristi fødsel kommer tid at lægge navn til selveste tidsangivelsen i den senere virkningshistorie, man taler om før og efter Kristi fødsel, så og så mange år efter Kristi fødsel. År 0 er således det år, hvor Kristus fødes og alt før og efter relateres dertil. Vores år 2022 er – hvis nogen skulle spørge – naturligvis 2022året for Kristi fødsel, ikke 2022året for Messias’ fødsel.

Som kristne kan og skal vi ikke opgive troen på Kristi fødsel, Kristi liv og Kristi gerninger og Kristi død og opstandelse, for ikke at tale om Kristi genkomst, jf. trosbekendelsen “Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn…”. Hvorfor så oversætte Kristus med andet end netop Kristus? Hvorfor så oversætte Kristus med ”Messias”?

Ikke desto mindre er det det som er på spil i den nyeste oversættelse af perikoben evangeliet til juleaften og juledag 2022 Lukasevangelisten, kapitel 2, vers 1-14.

I den nuværende og autoriserede 1992 oversættelse hedder det ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren…” (vers 11), mens det i den såkaldte ”2020 Bibelen” er blevet til ”…I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre….og han er …født…”

Bibelselskabet vælger ikke at oversætte efter den oprindelige læsemåde ”…etékthæ hymin sæmeron såtér hos estin Kristós kúrios…”., selvom alle historiske kilder og traditioner læser ”Kristós”, jf Nestle-Alands Novum Testamentum Graece, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.

Jeg noterer, at Bibelselskabet læser noget andet ind i den oprindelige perikobe. Det kan hurtigt blive en glidebane. Og det er vel og mærke ude af kontekst med de videnskabeligt anerkendte historiske forhold, det er ude af kontekst med den virkningshistorie, vi kender. Og altså måske i virkeligheden også ude af kontekst med det, som vi tror, håber og bekender, søndag efter søndag, og som vi som sognepræster skal holde menigheden fast på. At forkynde budskabet rent og purt, så frelsen i Jesus Kristus må rækkes ud til alle og enhver, som tror og bekender ham som deres herre. Mig bekendt hedder det f.eks. ikke frelsen i ”Jesus Messias”.

Hele historien efterfølgende anvender det græske begreb ”Kristós”, eller latiniseret ”Kristus” i alle hånde sammenhænge, f.eks. ”Kristi” disciple, eller at være ”kristen” eller ”kristenhed”. Mig bekendt er Kristus på de fleste nyere sprog kendt og anvendt, dels i forbindelse med betegnelsen af hovedpersonen i evangelierne selv, Jesus Kristus, dels om Kristi disciple og alle dem, som efterfølgende tror og bekender ham som Kristus, kristenheden og anvender læren og troen på ham, kristendommen.

Der er ingen anledning for mig at se til at skifte ”Kristus” ud med ”Messias”. Vi er netop ”kristne” og ikke ”Messias”-troende, alle os der ikke har en jødisk baggrund eller forventning om en jødisk frelserskikkelse. For alle os må ”Kristus” være tilstrækkeligt.

Uanset at alle jøder og andre som taler andre sprog, måske kunne have fordel af at høre begrebet ”Messias”, så er ”Kristus” dog den nye verdens sprog, græsk og den nye civilisations vugge græsk og græske ord og begreber, således læren om kirken, ekklesia (at været kaldet sammen), leiturgia (menneskers tjeneste under Gudstjeneste), koinånia (fællesskabet af troende), etisk-socialt virke (diakonia) og især, som centrum for det hele, forkyndelsen af Logos (Ordet, Jesus Kristus), alle er og bliver de ved at være græske ord og græske begreber, den nye verdens sprog, ikke den gamle verdens sprog eller den gamle verdens tro.

Bemærk: “Bibelen 2020”, Det Danske Bibelselskab, København 2020 ©, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).

Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til nutidens modersmål vil holde fast i den reformatoriske tradition med kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle med dansk modersmål, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at elske næsten og Gud, efter bedste evne.

Asser Skude 2022 ©

Leave a Reply