Spørgsmålet angiver, hvad der er på spil i oversættelsen af perikoben til søndagens evangelium om den urene ånd, 3. s. i fasten, Lukasevangelisten, kapitel 11, vers 14-28.
I den nuværende og autoriserede 1992 oversættelse hedder det i Jesu enetale og slutord i perikoben: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det”, mens det i Bibelskabets nyeste og uautoriserede oversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © Bibelselskabet 2020 er blevet til ”…dem, der hører, hvad Gud siger, og holder fast ved det, er endnu heldigere.” (vers 28)
Ifølge den klassiske oversættelse af det græske ord ”makárioi” kan man rigtig nok godt oversætte med ”heldige”, men det er ikke førstevalget. Førstevalget i den klassiske oversættelsestradition er ”salige”, jf. den foreslåede oversættelse (tysk) ”selig” subsidiært (tysk) ”glücklich”, ifølge ”Wörterbuch Zum Neuen Testament”, Walter Bauer, Gottingen 1958.
Gennemgående i den nyeste oversættelse anvendes ”heldige”, og roses skal det at man gør det konsekvent, og det gælder også for dagens evangelium, jf. vers 27 og vers 28. Fra den nuværende og autoriserede oversættelse fra 1992 (og tidligere autoriserede oversættelser) er man som dansker måske vant til oversættelsen ”salige”, mest kendt er nok Jesu såkaldte ”saligprisninger”, fra Bjergprædiken, fra Matthæusevangelistens kapitel 5-7.
Personligt er jeg mest tilhænger af den autoriserede oversættelse ”salige”, da betegnelsen nærmest er episk i sig selv, og kan angive en tilstand hos de ”salige”, som noget der rækker ud over denne jordiske virkelighed og ind i det over-jordiske/evige. Nærmest som det Guds rige, enhver må tro og håbe er ved at bryde igennem.
For mig at se klinger ”heldige” af noget med ”held i spil” eller en lidt mere tilfældig form for lykke, mens ”salig” får en til måske at tænke på noget eksistentielt, noget som handler om liv og død, frelse og fortabelse osv. Her er der mere på højkant end blot dennesidigt gods og guld.
Bemærk: “Bibelen 2020”, Det Danske Bibelselskab, København 2020 ©, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til nutidens modersmål vil holde fast i den reformatoriske tradition med kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at elske næsten og Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny oversættelse på dansk er at på 500 året for reformationen i Danmark, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på Ritzau ved at klikke her
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply