Det er værd at markere, at maj måned er måneden for Danmarks befrielse (1945, dog Bornholm først dog året efter).
Når det er sagt, skal det også med, at det var en høj pris Danmark og danskerne kom til at betale, både på den korte og lange bane. Måske uendelig høj pris, hvis man måler den med en skala som ikke opererer i materielle tab: De menneskelige tab var uendelige; Tabte muligheder, brudte forbindelser, internt imellem kolleger, venner og familier.
Der er mange meninger om hvad danskerne gjorde og ikke gjorde og kunne have gjort i forhold til den tyske besættelse og ikke mindst den omdiskuterede samarbejdspolitik.
Min mormors ægtemand nr. to betalte f.eks. en høj pris for at have været politimand før og under krigen. Han endte heldigvis ikke sit liv i en tysk koncentrationslejr, idet han nåede at gå under jorden, da tyskerne forsøgte at arrestere danske politifolk. Han gik under jorden og tog et valg: Han kæmpede i modstandsbevægelse og deltog i likvideringer. Selvom han sjældent talte om det, må han have brugt sin uddannelse fra militæret og politiet, sin fortid som livgarder og politimand til at kæmpe imod den tyske besættelse – og ikke mindst aktivt eliminere tyskere og danske kollaboratører.
Det var på mange måder en ond tid, som også splittede mange danske hjem og danskere ad, for ikke alle kunne, ville eller turde gå imod tysk besættelse og overmagt. Den danske samarbejdspolitik gjorde på mange måder alt for at danskerne skulle hjælpe og samarbejde med tyskerne, uanset om man havde lyst eller ej. I de første år af besættelsen omtalte politikerne jo ligefrem konsekvent modstandsfolkene som terrorister, en paria for Danmark.
Der var dog omvendt mange danskere, som i det skjulte ikke samarbejdede med tyskerne og som ikke gjorde, hvad politikerne ellers bad dem om. Mange danskere hjalp f.eks. jøder med at flygte til det neutrale Sverige i sikkerhed fra koncentrationslejr og den visse død. Blandt andet fiskere fra Sjælland hjalp jøder til Sverige, og jeg har også hørt om en del præster, ikke mindst i Nordsjælland, som havde jøder gemt på deres lofter eller lader, indtil at de kunne komme sikkert væk. Det var præster, som havde en høj integritet og stort netværk og kunne trække på ressourcer til at gøre en forskel.
Mange danskere var – i større eller mindre grad – med til at gøre en forskel – og det er prisværdigt. Fra min egen familie ved jeg dog, at det også havde en høj pris på et følelsesmæssigt plan. Ikke mindst for min mormors mand nr. to har jeg altid tænkt på at han – selvom han nødigt ville dele det med nogen – havde en tung byrde at bære. Både at have mistet politikolleger under krigen, venner fra modstandskampen, men værst af alt selv aktivt at have opsøgt, skudt og elimineret tyske, men også danske liv. Prisen for det han gjorde var også knyttet sammen med mørke minder og mareridt over at have taget andres liv.
Friheden, som danskerne vandt, også takket været de allieredes styrker og nedkæmpelse af de tyske tropper, som kun nødtvunget overgav sig, havde en menneskelig høj pris, ikke bare i tabte liv, danske, tyske og osv., men den største pris, var nok den som ikke kunne gøres op og som blev betalt i de efterfølgende år. Mange danskere var ikke de samme før som efter krigen.
Kampen og prisen for et frit Danmark var høj, og at opgøre prisen i menneskeliv giver ingen mening, men derimod skal man snarere søge at spørge til de menneskelige, sociale, etiske og moralske ”sår”, som Danmark i årene efter måtte slikke.
Sangen ”Danmark Frit” er en af de sange, som er kommet til at stå som symbol på befrielsen. Det er på den ene side en folkelig sang om livet, glæden, kærligheden, men også sorgen og tabet.
Ifølge www.hojskolesangbogen.dk blev netop denne salme symbol for eftertiden på befrielsen. Den er ”skrevet af Mads Nielsen der var apoteker i Kolding 1943-53. Han havde skrevet en del digte og sange, som især blev flittigt brugt i den kristelige ungdomsbevægelse. Derfor var der god grund til, at han modtog en opfordring fra KFUM til at skrive en sang om Danmarks befrielse. Resultatet blev Danmark frit, der snart efter kunne læses i Kolding Folkeblad.”
I ”Danmark Frit” er lærken det tydelige symbol på forårets komme, friheden, glæde og håbet. Lærken havde siden nederlaget i 1864 ”været et symbol på Danmark…. Bedst kendt er nok Velkommen lærkelil (Højskolesangbogen nr. 265), men også Det er lærkernes tid (Højskolesangbogen nr. 268) og Hvad synger du om (Højskolesangbogen nr. 494) kan nævnes. Det er forståeligt, at den endnu en gang benyttes i anledning af den store glædesdag i maj 1945.”
Bag glæden over forårets komme og Danmarks befrielse læser man også en sorg. Sorgen over tabet af dem, der har sat sit liv til eller på anden måde betalt en meget høj pris for den nye, frie tid. Prisen for frihed var altså også høj, uendelig høj, for den pris, som mennesker betaler for det de kæmper, kan også være umålelig og kan ikke gøres op. Tænk på alle de brudte bånd mellem elskende, familie, venner, kolleger, som besættelsen blev skyld. Ødelagte skæbner, muligheder, liv, familie og karrierer, der blev splittet og aldrig helet igen.
Men tanken om, hvis ikke danskerne havde været villige til at kæmpe imod tyskerne, er endnu værre at tænke til ende. Hvis danskerne havde givet efter og ikke gjort modstand imod tysk besættelse og samarbejdspolitik, så havde prisen været endnu højere set i den skala som ikke er målbar: Så havde Danmark mistet sin værdighed og ære, ved ikke at tale, kæmpe eller gøre modstand mod en så ond og hadsk overmagt, hvis samfundssyn og menneskesyn var så indsnævret, koldt, ukærligt og ufrit som noget.
En lærke letted, og tusind fulgte
1. En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
2. Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit.
3. Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.
4. Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.
© 2020 Asser Skude, udgivet første gang i forbindelse med min bispevalgkamp Helsingør 2020
Leave a Reply