Kristi Himmelfart

Det kan måske overraske, at en af de mest centrale opgaver Jesus selv udtalt pålægger disciplene ifølge evangeliet Kristi Himmelfart er at ”…fortælle om mig…”, således i vers 15 i perikoben fra Markusevangelisten, kapitel 16, vers 14-20 i den nyeste danske bibeloversættelse, Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab

I den nuværende autoriserede danske oversættelse af bibelen siger Jesus: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen…”,  © 1992 Det Danske Bibelselskab. Så vidt jeg kan se er det bærende budskab i den originale græske version en såkaldt bydemåde, eller aorist imperativ ”kærúsate”, af udsagnsordet kærússå, dvs. ”proklamér”, ”prædik” eller ”forkynd”, jf. den videnskabeligt anerkendte tradition, Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993

Måske kan det synes lidt gammeldags at anvende vendingen ”prædik evangeliet”, omvendt er det fæstet i den danske kirkelige tradition, og de fleste danskere ved, hvad prædike er for noget. Og ikke mindst ”prædike evangeliet”, som utvetydigt melder ud, at der er tale om mere end blot løse og usammenhængende fortællinger, men at disse fortællinger netop har den ønskede hensigt, at få alverden til at tro, at Jesus Kristus er Guds søn, verdens frelser.

”At fortælle om mig” synes langt væk fra den oprindelige græske gengivelse og det oprindelige billedsprog, hvor det græske ord ”eúaggélion”, altså ”evangeliet” sprogligt er sammensat af to, dels tillægsordet ”glædeligt”, dels navneordet ”budskab”. Og faktisk er der også et ordspil på græsk mellem en engel og budbringer, ”angellos” og så netop ”evangelium”, altså ”glædeligt budskab”. Ligesom de første engle forkyndte Herrens fødsel for hyrderne, bliver disciplene en slags nye budbringere af det glædelige budskab, de bliver som en slags nye sendebude (engle), der skal forkynde Herrens vilje og gøre tegn og undere og vigtigst af alt prædike om ham, hans virke, hans mirakler og viderebringe hans lære – før han om kort tid farer til himmels.

Himmelfart kan måske klinge af noget metafysisk, ukonkret for en dansk menighed anno 2023, men jeg vil påstå at netop Kristi himmelfart bør forstås ganske konkret, og er alt andet end en rejse til en åndelig og skjult verden, hvor den opstandne skulle opholde sig i tiden efter.

Kristi Himmelfart er en af de vildeste og mest uforklarlige begivenheder, nuvel. Det er sandt. Og det er det sidste som disciplene bliver vidner til. Det sidste de ser af ham er så at sige hans fodsåler. Nogle har i sjov kaldt det Kristi Rumfart, men det er overdrevet og ikke det som er forestillingen.

Jesus farer nok op, uden hjælpemidler, uden jetpack, og helt bæredygtigt og klimaneutralt, hvordan det så end er sket, uforklarligt, vidunderligt. Alligevel er det netop vigtigt den opstandnes rejse har et formål og ikke bare sker som en rumraket mod ukendte og fjerne galakser.

Kristi opfart eller Kristi himmelfart er nødvendig for at den opstandne kan forenes med sin himmelske far, hvorfra han ti dage senere vil sende sin ånd, Helligånden til disciplene og forsamlingen der, pinsedag, hvor kirken som samfund og fællesskab etableres.

Kristi himmelfart sker netop for at den opstandne kan vende tilbage igen, jf. Apostlenes Gerninger kapitel 1, vers 11: ”og de sagde: ”I galilæiske Mænd, hvorfor staa I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen paa samme Maade, som I have set ham fare til Himmelen.”, ”Bibelen, Den Hellige Skrifts kanoniske Bøger”, Det Danske Bibelselskab, P. Haase & Søns Forlag, 1938

Og den opstandnes himmelfart er ”ikke blot til opstandelse og dom… men til en fælles himmelfart for alle de frelste (Paulus Første Brev til Thessalonikerne, kapitel 4, vers 13-18), således Gads Danske Bibelleksikon, red. G. Hallbäck og H J Lundager Jensen m.fl. © 1998 Gads Forlag opslag om ”himmelfart”.

Og vi bør tage Kristi Himmelfart for gode varer. Også selvom Kristi himmelfart ikke kan forklares, men alene gribes med troen. Og hvordan skulle vi ellers forestille os himmelfarten og dens konsekvenser? Var Guds søn ikke faret op for at tage bogstaveligt sæde ved faderens højre hånd, hvordan kan der så være tale om samme opstandne Herre, der skal komme igen at dømme levende og døde, som vi bekender troligt søndag efter søndag?

Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).

Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at elske næsten og Gud, efter bedste evne.

Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk

© 2023 Asser Skude