Overvejelser forud for prædiken kl. 10.30 søndag den 11. oktober fra Bellahøj kirke.
Vær opmærksom begrænsning på antal deltagere samt anvendelse af en ændret liturgi for at mindske smitterisiko

Evangelium:
Jesus sagde: “Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.”
Joh. 15,1-11

– fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Dagens evangelium fra Johannes er en lignelse. Lignelsen om Jesus som det sande vintræ. Evangelisten Johannes er overraskende tydelig i sit billedsprog. Ofte er evangelisten ellers ret vævende og utydelig.

Dagens evangelium er en lignelse om Guds rige og Guds søn. Guds rige og Guds søn er to sider af samme sag: Vil nogen være del af Guds rige, sker det gennem Guds søn, Jesus Kristus. Vil nogen blive hos Gud, må de blive i sønnen, han som er kærligheden, det sande vintræ. Og de skal kendes på deres gerninger, som er frugten på det sande vintræ. (I den græske grundtekst bruger Jesus om sig selv det prædikat “he ampelos he alethine”, altså “den sande vinstok”, hvilket i den autoriserede oversættelse af 1992 er blevet til det knap så forståelige “vintræ”)

Når Jesus i dagens evangelium omtaler sig selv som vintræ, gør Jesus det for at tilhørerne skal associere til noget de kender til fra deres hverdag. For et vintræ er en helt almindelig plante på Jesu tid og i de områder, Jesus færdedes i.

Den danske præst og filosof K. E. Løgstrup gør i en prædiken over dagens evangelium opmærksom på, hvor almindeligt vintræet faktisk er på Jesu tid. Og derfor “oversætter” Løgstrup dagens lignelse om Jesus som det sande vintræ til “Jesus som det sande æbletræ” eller ”Jesus som det sande pæretræ”. For stort set alle danskere kender til et æbletræ eller et pæretræ fra haven.

Løgstrup siger: “Derfor burde vi oversætte noget friere, for at kende, hvor ligetil Jesus taler: “Jeg er det sande æbletræ, og min far er havemanden. Enhver gren på mig, der ikke bærer frugt, saver han af – og enhver gren, der bærer frugt, den renser og besprøjter han, for at den kan bære endnu mere frugt … Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv uden den bliver på træet, således kan I ikke heller, uden I bliver i mig. Jeg er æbletræet, I er grenene… Om nogen ikke bliver i mig, han saves af som grenen og visner, og de samles sammen og brændes.”

Uanset om vi omtaler Jesus som pæretræ eller æbletræ, så er meningen dog den, at enhver skal kunne forstå, hvad Jesus taler om. Det er ikke fjern eller fremmed tale, men ligetil og konkret tale: De fleste på Jesu tid kender til vintræet, dets grene og dets frugter.

Lignelsen om vintræet er allegorisk, dvs. hvert led kan oversættes til noget konkret: Vintræet er Jesus, Kristus, og grenene er hans disciple, hans menighed, som er podet på ham – ligesom grene, der er podet på stammen, for at de grene kan bære frugt, mangefold og på hver sin måde. Fordi vi er ligesom podede grene på hans legeme, sådan er vi desto afhængige af ham:

Ligesom grenene på et træ, der alene er i stand til at bære frugt, så længe de er på træet og får næring gennem træet, må vi blive hos han, som er selve træet, for at vi kan få næring, saft og kraft til at vokse og sætte frugt. 

Den frugt, som han vil, at du og jeg skal bære er kærlighedens gerninger: Kærlighedens gerninger som karakteriseres ved, at de peger på ham og ikke peger på os selv. Kærlighedens gerninger peger på noget som er større end os selv, og det er netop den store sammenhæng eller ”enigheden”, som det hedder i “Kærligheds og Sandheds Ånd”: “i hver gren og i hver kvist, på det sande vintræ, Krist, du er levesaften” (vers 3)

Roden på vintræet er den kilde fra ham, hvorfra liv-saften kommer. Roden, hvorfra næringen føres op og presses helt ud i den yderste og fjerneste gren. 

Vingårdsmanden er hans himmelske fader, Gudfader i himlene. Vingårdsmanden er han, der passer træets enkelte dele, Han som ser til at grenene vokser og sætter frugt. Han, der ser til, at hans tjenere, du og jeg holder fast ved ham, dvs. holder ved hans ord og bærer frugt. De disciple, som ikke bærer frugt bliver fjernet, dem samler han sammen, og de brændes. Det er de disciple, der falder bort fra ham og hans ord. Som syge grene, skal de hugges af og brændes, fortæres af ild. For at det ikke skal gå så galt for Jesu disciple, advarer Jesus og formaner: “I er grenene, bliv i mig, så vil jeg blive i jer.” Dermed mener Jesus: Tro på mig, så vil gerningerne følge. Hold fast ved mig, så skal resten komme af sig selv. For alt udgår mig. Jeg er den sande livgiver, jeg er den kilde, som er livgiver til alt levende, underforstået så vil I ikke dø.

Ligesom når vandet og livet springer op igennem træets rod og stamme og ud i grenene, sådan springer livet ud fra Jesus, som er udspring for alt liv. Alt, hvad hans disciple har og nogensinde vil få, vil de få af ham. Præcis som grenene på træet er afhængige af den næring og den kraft, som træets rod og stamme sende til dem. Præcis så afhængige er du og jeg af ham.

Du og jeg må tro, at vi er del af Jesu sande og hellige legeme. Alt hvad vi måtte få af liv og kraft, får vi som del af hans legeme, som følge af hans vilje, kraft og styrke: Livet kommer fra ham, som er roden til livet, vores livs skaber: Alt hvad vi har og vil få sker ved hans vilje:.

Når vi som grene på det sande vintræ skal bære frugt, sker det ikke pga. af vores egne personlige fortræffeligheder, men det sker alene fordi, han vil. Det er ikke vores vilje til at bære frugt, det kommer an på, det er ikke vores motiver bag at bære frugt.

Vi skal gøre det, villet eller ikke-villet, ønsket eller ikke ønsket, det er vores opgave, hverken mere eller mindre – som sande grene på det sande vintræ. Vi skal blot lade det ske, som er Herrens vilje. Lade hans vilje med os ske. Hans vilje er større end vores egen og han, som kender os, ved, hvordan vi bedst tjener ham. Det afgørende er ikke hvad vi mener eller tænker derom, blot at vi er åbne for at lade hans vilje ske, og hans gerning med os. Så vi bliver del af noget større. Så vi er mere end blot en lille gren, så vi er del af den store sammenhæng, så vi får liv fra ham og kan række livet til andre.

Livet og livets kraft kommer jo ikke fra os selv, det kommer fra Gud. Livet har Gud rakt os da vi kom til verden, og gennem livet har Gud holdt os oppe. Gud har elsket os, og vil elske os, uanset og på trods af vores fejl og mangler, uanset og på trods af vi ikke altid bærer de gode frugter, som vi burde, over for hinanden og overfor Gud. 

Måtte vi – ligesom grenene på hans legeme, det sande vintræ, søge som grene i stormvejr og trængsel at holde fast til træets rod og stamme, ved at høre ordet om Jesu Kristus og hans gerninger. Så vil til gengæld Jesus Kristus som den gode livgiver og det sande vintræ presse saft, liv, kraft og styrke igennem os, grenene, og vi vil holde ud og bære frugt.

Som grenene på det sande vintræ skal vi leve af den saft og kraft, som udgår fra Guds tilgivelse og kærlighed til os gennem sin søn Jesus Kristus, vor herre. Når vi er grene på den sande vintræ, da er vi Kristi sande kirke, Kristi legeme på jord med tre kendetegn:

Vi sikrer os at blive i Kristus ved at samles om ordets forkyndelse, hvor Guds Ånd indgyder og holder os faste i troen på ordet om ham. Gennem salmesang lovpriser vi skaberen Gudfader og hans søn forsoner, Kristus, vores livgiver. Vi er grenene, vi er den sande kirke, Jesus Kristus er vores grund, vores ophav, vores rod, vores netværk. 

Gennem dåben optages vi i Kristi kirke og fællesskab. Det er ved dåben vi indpodes ligesom en gren, når den podes på et træ, således podes vi ved dåben på hans sande legeme, det sande vintræ, Jesus Kristus: “I det store sjælebad, og i hjertets drik og mad, du er Guddoms-kraften; i hver gren og i hver kvist, på det sande vintræ, Krist, du er levesaften”. (“Kærligheds og Sandheds Ånd”, vers 3)

Gennem fejring af nadverens sakramente tilsiges os: “Modtag Kristi tilgivelse, modtag Kristi kød og blod”. Til nadveren er vi altid velkomne. Efter nadveren kan vi gå bort med fred og glæde med tilgivelsens og kærlighedens sakramente inden i, som levende grene på det sande vintræ.

Måtte vi være som levende grene, der søger at holde fast ved roden, Kristus, sådan at Kristus giver os liv, saft og kraft til at bære frugt, som Kristi legeme på jord, den sande kirke på den sande vintræ, Jesus Kristus.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

Forslag til salmer: 731 297 310 – 292 462 610

© 2020 Asser Skude