I evangeliet på søndag, 10.s. e. Trinitatis 2023, hører vi Jesus græde over byen Jerusalem, ikke mindst ansporet af Jesu profetiske syn om byens kommende skæbne, således perikopen fra Lukasevangelisten, kapitel 19, vers 41-48.
I de episke Jesus ord i dagens perikope, siger Jesus i vers 46: …”Mit hus skal være et bedehus”. Men I har gjort det til en røverkule.”, således ifølge den autoriserede 1992 oversættelse © Det Danske Bibelselskab.
Et ”bedehus” ved de fleste kristne i Danmark nok, hvad er. Mange ”bedehuse” i det ganske land er blevet opført og ikke få af disse bærer netop ordene ”Mit hus skal være et bedehus” – ofte med store typer skrevet på facaden, så ingen kan bør være i tvivl. ”Bedehus” kan klinge fromt og helligt, og det oprindeligt græske ord ”kirke” er nok mere spiseligt for de fleste danskere. De fleste ved, at i kristne ”kirker” samles kristne, men også andre – udenfor fællesskabet – inviteres ind, til debataftener, koncerter osv.
En ”røverkule” derimod er ikke er noget rart. Det er naturligvis modsætningen til et ”bedehus” eller ”kirke” eller ”Guds hus” (nogle mener, at ”kirke” kan komme af det græske ”kyriakos”, altså ”det, som hører Herren til”).
Måske er det for danskere anno 2023 svært at forstå ordet ”røverkule”? Det kommer nok an på, om man kender til det landlige. Min fars familie var bønder og gårdejere og her vidste enhver, hvad en ”kule” var, det kunne f.eks. være en ”roekule”, altså en tildækket samling af roer. Ifølge dansk sprognævn www.dendanskeordbog.dk er ”kule” enten ”en gravet fordybning i jorden hvor der opbevares fx roer eller kartofler i vinterhalvåret” ….eller en ”grav hvor farlige (rov)dyr blev holdt i fangenskab”.
Er det så smart at ændre den klassiske oversættelse ”røverkule” til ”røverhule”? Sådan er det sket med den nyeste danske oversættelse, ”Bibelen 2020”, © Bibelselskabet. Nogle vil mene, at man må følge med tiden, også her, for de fleste danskere bor ikke på landet længere eller kender ikke til hverken ”roekuler” eller ”kuler” med farlige dyr. I den forstand er det naturligt, at skippe det gamle ord ”kule”.
Personligt synes jeg ”røverkule” er præcis som det skal være – ikke mindst til et så grumt budskab budskab som til søndag – for ”kule” klinger netop af noget dramatisk, dystert og ja endda farligt (en kule kan jo antænde sig selv hvis uheldet er ude), mens en ”hule” kommer til at lyde som det modsatte, noget rart og hyggeligt. Hvem har f.eks. ikke bygget huler som barn eller bygget huler med sine børn og børnebørn. ”Hule” er i min optik ufarligt og klinger af noget kendt, trygt og bekvemt.
Netop fordi Jesus i dagens evangelium er dramatisk i sin tale og alt andet end hyggelig, nemlig profetien om Jerusalems traumatiske fremtid kunne man spørge, om ikke netop Bibelselskabet her skulle holde fast i et dystert og dystopisk ordvalg.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply