Evangelium
Jesus sagde: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«
Matthæusevangelisten, kapitel 6, vers 24-34
© 1992, Det Danske Bibelselskab
Om ikke at gøre sig timelige bekymringer
Dagens evangelium ifølge Matthæus er en del af den såkaldte Bjergprædiken (Matthæus, kapitel 5-7). I sin Bjergprædiken introducerer Jesus sine disciple for, hvordan de bedst tjener ham og hans vilje. De skal ikke gøre det, som man kunne forvente af dem, men de skal gøre langt mere: F.eks. når man siger, at “du skal elske din næste og hade din fjende”, skal de i stedet elske deres fjender! Jesus byder sine disciple således: “Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer…Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!”
Også i dagens evangelium, som er fra den sidste halvdel af Bjergprædiken, byder Jesus sine disciple at gøre langt ud over, hvad man kunne forvente. Jesus byder: “Skaf jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være”.
Jesus går imod hævdvundne principper om at jordisk magt og gods er at foretrække, og opfordrer i stedet sine disciple til at samle sig skatte i Himmelen: Jesus indleder dagens evangelium: “Ingen kan tjene to Herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden…I kan ikke tjene både Gud og Mammon.”
Jordisk gods, kaldet “mammon”, vil forhindre mennesket i at tjene Gud. Eller mere præcist formuleret. Jesu disciple bør ikke være så optaget af at tjene mammon, for derved vil det tryllebinde mennesket og gøre det ufrit.
Med sine smukke billeder anskueliggør Jesus for skaren, hvordan Gud i himmelen allerede sørger for hver en blomst på marken og hver en fugl på himlen. Gud har omsorg for selv den mindste skabning. Hvor meget desto mere skulle så ikke også Gud have omsorg for enhver af sine menneskebørn. (argumentum a fortiori)
Bemærk at det handler om fokus. Det handler ikke om at have ingenting eller at have alting. Det handler ikke om at være meget fattig eller meget rig. Begge dele kan være lige gale. Det handler om at have fokus på det himmelske, ikke det jordiske. Det handler om at have fokus på Guds vilje, og søge Guds rige. Det handler om at efterleve det dobbelte kærlighedsbud: At elske Gud og elske næsten – som sig selv.
Det handler om at fokus er Gud og næsten, ikke ens egne interesserer i sig selv. Det handler om at man i sit liv indretter sig som at Gud og næsten er ens omdrejningspunkt, ikke een selv.
Evangeliet advarer enhver imod at optræde selvoptaget, forfængeligt eller selvkærligt, men derimod at stræbe efter at hengive sig til Gud og næsten – af al sin formåen. Evangeliet byder ikke enhver at afhænde jordisk gods – det ville blot være en ny vildfarelse. Hvilket formål skulle det tjene i sig selv? Evangeliet byder heller ikke een at gå i kloster for at tjene Gud alene. For hvad skulle det gavne? Hvorledes skulle man da kunne elske næsten som sig selv, hvis man levede afsondret fra verden og næsten?
Evangeliet byder alene dette ene: At du skal hengive dig Gud Herren af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele din styrke – og din næste som dig selv.
Hvordan skal du gøre dette? Det skal du ved netop at bruge alle dine ressourcer, midler, penge mm. på at fremme Guds og næsten sag. At fremme din egen sag eller dine egne private interesser er ikke at tjene Gud eller næsten, det er og bliver selvkærlighed.
Det er og bliver selvoptagethed og det har intet at skaffe med et kristen menneskes frihed. Et kristen menneskes frihed rækkes alene af Guds søn, der gav sig selv hen for dig og mig, for at vi – der ikke kunne frelse os selv ved egne gerninger og velgørenhed – alligevel skulle fortjene frelsen ved hans mellemkomst.
Som også advarslen til disciplene lyder i dagens evangelium, skal mennesket ikke gøre sig øvrige bekymringer om sit liv, men lægge sit liv i Guds hænder og ikke søge at lægge til eller trække fra. For intet menneske kan af egen kraft gøre forskel på sit eget liv. Intet mennesket kan frelse sig selv ved at tage sorgerne på forskud.
Menneskeligt er det dog i høj grad at gøre sig bekymringer om alt det, som kan gå galt, og som derfor også går galt. Menneskeligt er det også at bekymre sig om sin egen rolle i de ulykker, der sker i ens liv. Menneskeligt er det også at spekulere og gøre sig tanker om man skulle have handlet anderledes, og hvad man kunne have gjort anderledes. Og hvis der en sjælden gang slet ikke er noget at bekymre sig over, er dét i høj grad bekymrende!
Måske ligger det til menneskets natur at bekymre sig for dagen i morgen. Måske tror mennesket at det har en fri vilje og magt over sit eget liv, sådan at det er i stand til at sikre sin fremtid og planlægge, hvad der skal ske, således at intet uforudset indtræffer.
Derved narrer mennesket sig selv og bilder sig ind at det er herre over sit eget liv og lykke: I stedet kunne mennesket give slip på sine bekymringer og leve uden bekymringer for dagen i morgen, glemme alt om fortid og fremtid og være i nuet, i øjeblikket.
Måske alle disse bekymringer, som mennesker gør sig skyldes forsøg på planlægning? Måske skyldes det en grundlæggende higen efter tryghed? Men i forsøg på at skabe sig tryghed og planlægning, har mennesket mistet det mest dyrebare – nemlig spontanitet og hengivelsen (Løgstrup). I forsøg på at planlægge sit liv har mennesket glemt at leve i nuet og øjeblikket?
Derved er mennesket blevet sin egen værste fjende: I sin higen efter alt som kan kontrollere verden, gør mennesket sig bekymringer. Problemet er blot at samme bekymringer kommer til at adskille mennesket fra Gud, fra livet, øjeblikket. Fordi mennesket bilder sig ind, at det kan gøre sig til herre over livet og døden.
Herrer over livet og døden er vi mennesker ikke – og bliver det ikke: Vi har ikke magt over død og ulykke – nogen gange kan vi have en medindflydelse på det, men intet menneske har eller vil få magt over alt der sker. Uanset hvor mange bekymringer vi end måtte gøre os, kan vi ikke lægge en alen til vores vækst eller en enkelt dag til vores liv, som Jesus siger.
Jo mere vi forsøger at fastholde livet og binde livet ned over os selv og hinanden, jo længere væk kommer vi fra livet. Og jo før jo bedre mennesket indser dette, jo før kan det menneske give sig hen, til Gud, til næsten, til øjeblikket.
For at leve som det var tænkt fra begyndelsen, i hengivelse til Guds og til næsten, frit til at elske og røres. Fri fra bekymringer, sorger og spekulationer. Fri for alt det som binder mennesket ned og gør det ufrit.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Forslag til salmer: 15 29 41 – 369 69 730
© 2009 Asser Skude, redigeret siden
Leave a Reply