Det kan undre, at den specifikt historisk præcise betegnelse ”Judæa” er forsvundet ud af den nyeste danske bibeloversættelse, Bibelen 2020, © 2020 Bibelselskabet i den ellers episke og vildt mirakuløse beretning fra kommende søndags evangelium fra Lukasevangelisten, kapitel 7, vers 11-17.
Læser man søndagens evangelium tro mod den oprindelige og videnskabeligt funderede tradition, således Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, © 1898 und 1993 Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart, finder man netop den græske betegnelse ”Ioudaia” i vers 17.
Netop som en slags kulmination på beretningen om opvækkelsen af enkens søn fra Nain kunne man sige. For det er ikke uvedkommende for fortællingen om Jesus og hans virksomhed og hans rækkevidde, at ordet om ham (Jesus) nåede ud i hele Judæa, som vers 17 opsummerer og nærmest konkluderer på søndagens perikope.
Det mirakel i Nain satte skub i den bevægelse; Jesus gik fra at være en kendt person i sin hjemby Nazareth og anden hjemby Kapernaum (begge i Galilæa), til at være en slags superstjerne, kendt over det ganske jødiske område omkring Jerusalem på Jesu tid, Judæa (Juda).
Jeg er med på, at en ny dansk bibeloversættelse skal forsøge at være nutidig og ikke være indforstået eller uvelkommen for førstegangslæsere, men selv på dansk findes begrebet Judæa (Juda) jo stadig indirekte og direkte, når vi f.eks. taler om jøder, det folk med den jødiske tro.
Det danske ord jøde er afledt af det latinske ”Iudaeus”, som stammer fra det græske ”Ioudaios” osv. Jesus selv var født i Judæa i Bethlehem og en from og tro jødisk kvinde, Maria, og Jesus selv valfartede vanligt til de årlige højtider og efter jødernes forskrifter som barn og ung sammen med sine forældre til det helligste sted i hele Judæa, Templet i Jerusalem, det ved vi.
At Jesus var jøde og født i Judæa er svært at komme uden om eller undlade at fortælle, hvis man vil fortælle om Jesus og Jesu virke. Det kan blot skabe nye forviklinger og misforståelser.
For os kristne er det netop vigtigt at vide og dele, at Jesus er født og opvokset som jøde og med jødisk baggrund og tro og færdedes i Judæa, men også i områderne nord for, Samaria og Galilæa ikke mindst (her kaldte han de første disciple).
Som kristne har vi gennem Jesus fået en unik indsigt i essensen af jødisk tro og fromhedsliv. Ikke mindst den centrale jødiske bekendelse ”Shema” har vi kristne arvet via Jesus: Og ikke nok med at vi skal huske at Herren er én, og vi skal elske Ham af hele vores hjerte, styrke og sjæl og også elske vores næste som os selv. (det sidste er Jesu tilføjelse)
Vi kristne har meget at takke jøderne for og ikke mindst Jesus for. Ligesom de første kristne selv var jøder, men som bekendte sig til Kristus som deres Herre og den nye Messias, som de som jøder havde ventet, skulle forløse dem.
Hvis ikke netop det er vigtigt at vide om sig selv som kristen, at Jesus er jøde og færdedes med jødiske fæller, ikke mindst her i dagens evangelium, hvor de er i det nordlige, det såkaldte Galilæa. Og i dagens evangelium, hvor følget er i Nain, kun 10 km. sydøst for Nazareth, hvor Jesus er vokset op, og som voksen boede i Kapernaum. (I øvrigt kaldes og betegnes Jesus og flere af disciplene også for galilæere).
Det er rigtigt, at Jesus ofte, ligesom de forrige søndages evangelier beretter, færdes i grænseområderne, og rækker ud til andre, og netop ikke kun til sine egne, jøderne, men netop rækker ud til andre, som ikke har den specifikt jødiske tro. Og flere gange, ligesom de forrige søndage fremhæver Jesus netop de ikke-jødiske, dels for deres taknemlighed og tro (den spedalske, som blev helbredt og som var samaritaner), dels for deres barmhjertighed (den barmhjertige samaritaner, der hjalp, modsat den fromme jødiske præst og den fromme og travle jødiske kirketjener, som havde for travlt)
I dagens evangelium sker det umulige og uforklarlige, og helt overnaturlige, at den døde unge mand, rejses op – på Jesu blotte ord. Jesu ord er performative, de skaber hvad de nævner (Grundtvig). Jesus kalder så at sige den døde tilbage til livet. Og ikke nok med det, rejses også morens liv. Hun er enke, og på den tid altså uden mand eller familie til at sørge for sig. Men også det liv (enkens, kvindens liv) redder Jesus – ved at redde sønnen tilbage til livet. Jesus giver sønnen tilbage til sønnens mor, morens liv er genrejst. socialt, økonomisk mm.
Enkens søn fra Nain er såkaldt lukansk særstof, beretningen findes alene her. Af Jesu dødeopvækkelser er måske nok mest kendt Lazarus’ opvækkelse.
Mht. til dødeopvækkelser er der det at sige, at nok bringes den døde til live igen, hvilket i sig selv er mirakuløst og vidunderligt for de pårørende, der på sin vis også får deres elskede og samlivet (familielivet, økonomien, den sociale status mm) tilbage igen. Men ingen dødeopvækkelse er jo en garanti for evigt liv.
Også enkens søn fra Nain – skal en dag dø igen. Forhåbentlig som en gammel mand, der gennem et langt liv har været i stand til at stifte familie, skaffe sin mor børnebørn, og hvad det ellers skaber af liv, glæder og fornøjelser.
Og vi danskere, som her to tusind år senere hører den helt mytiske fortælling om enkens søn fra Nain, vi skal nok ikke regne med selv at se det ske, som dengang i Nain, på Jesu tid. Naturligvis ikke.
Og det er heller ikke afgørende om vi som danskere anno 2023 tror, at miraklet fandt sted i Nain, men det afgørende er, hvis beretningen den dag i dag vil kunne skænke os danskere troen på, at Jesus formår (endnu engang) at gøre det umulige og uladsiggørlige: At Jesus taler imod tab, sorg og mismod og med sit blotte ord skaber liv, glæde, håb. Som kun Guds søn kan.
At dette mirakel fra Nain i grænselandet nord for Samaria og Judæa inspirerer os danskere anno 2023 til ikke at give op, men altid håbe og tro, at selv den sorteste situation kan vendes – og at livet har det med at finde vej til os, ad uransagelige veje. Men også, at der efter et forhåbentligt langt og lykkeligt liv her på jorden, venter os et evigt rige, uden død og smerte, sygdom og lidelse.
Som en kollekt til denne søndag fandt jeg tilfældigvis fra min oldefars tid: ”Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som har ladet din enbaarne Søn blive Menneske, for at han ved sin Død skulde betale for vore Synder og frelse os fra den evige Død, vi beder dig: befæst os i denne Tro, saa at vi ikke tvivler om, at ligesom vor Herre Jesus Kristus i Nain opvakte Enkens Søn ved sit almægtige Ord, vil han ogsaa opvække os paa den yderste Dag, saa at vi med alle troende kan blive evig salige ved din elskelige Søn, Jesus Kristus vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds Enhed, én sand Gud fra Evighed og til Evighed! Amen.”, fra Salmebog for Kirke og Hjem, © 1934 Det Kongelige Vajsenhus´ Forlag
Læs også ”Hvorfor ikke oversætte Israel med netop Israel?”
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply