Det kan undre, at det ellers episke begreb ”lignelse” er forsvundet ud af den nyeste danske bibeloversættelse, Bibelen 2020, © 2020 Bibelselskabet. Således i søndagens evangelium, Matthæusevangelisten, kapitel 22, vers 1-14.
Tilmed er hele indledningen til søndagens evangelium forsvundet, dvs hele vers 1, så evangeliet indledes i den nyeste oversættelse med vers 2, hvor det hedder:” Jesus fortsatte: ”Historien her viser, hvordan det er i Guds kongerige. En konge holdt bryllup for sin søn…”
Det græske ord ”parabolais” (vers 1) oversættes normalt med ”lignelser”, og det græske ord findes i den oprindelige græske gengivelse, som ligger til grund for tidligere danske bibeloversættelser, således den videnskabeligt funderede tradition, således Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, © 1898 und 1993 Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart.
Således optræder ordet ”lignelse” også i den nuværende autoriserede danske oversættelse af 1992 © Det Danske Bibelselskab, vers 1, helt præcist således: ” Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: ”Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup….”
Det svarer også den oprindelige tradition i ”Novum Testamentum Graece”: ”…eipen en parabolais”, altså på dansk: ”…(han) talte …i lignelser”.
Jeg er med på, at en ny dansk bibeloversættelse skal forsøge at være nutidig og ikke være indforstået eller uvelkommen for førstegangslæsere, men selv på dansk kan ordet lignelse vel gå an og ikke mindst med fordel anvendes – også over for nytilkommere, der ønsker at kende det kristne evangelium.
På dansk klinger ”lignelse” af ”sammenligning”, men er andet og mere end sammenligning. Typiske måder at ligne eller sammenligne er gennem billedsprog, sprogbilleder, metaforer eller allegorier.
På dansk klinger ”lignelse” af ”ligning”, men er ikke en ligning (som indenfor matematikkens verden), et facit, et slutresultat, en morale, en pointe.
Så min påstand er at selvom ”lignelse” på dansk klinger lidt gammeldags, så er der sprogligt noget, som fortæller os danskere at det både er en ”ligning” og en ”sammenligning” og så alligevel noget helt tredje, noget særligt. Dette særlige, hvad er så det?
Lad os begynde med, hvad lignelser ikke er: Lignelserne er sandsynligvis ikke til for at holde andre udenfor, jf. den tyske teolog Adolf Jülicher (1857-1938): Lignelserne er ikke ment til dem udenfor det kristne fællesskab, som ikke forstår, mens de kristne ikke behøver dem, jf. den såkaldte forhærdelsesteori, således Matthæusevangeliet kapitel 4, vers 10-12, der siger: “Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse” © 1992 Det Danske Bibelselskab.
Lignelserne skal heller ikke forstås som rene allegorier (billedtale), men lignelsernes ”billede er derimod naturligt og selvberoende, klart og anskueligt i sig selv. Det har en pointe, og det er kun på dette ene punkt. Billede og sag skal sammenlignes (dette sammenfaldende punkt kalder Jülicher tertium comparationis). Hvor allegorien forudsætter et kendskab til sagen for at blive forstået og således kun henvender sig til de allerede indviede, er lignelserne tværtimod et pædagogisk middel, der skal gøre sagen forståelig for udenforstående. For Jülicher var det klart, at Jesus ikke talte kunstigt og indforstået, men naturligt og pædagogisk.” således lektor i teologi Geert Hallbäck om ”lignelser”, Gads Bibel Leksikon, 2. udgave © 1998 C E C Gads Forlag
Således kunne man med fordel om søndagens evangelium fortsat anvende det danske ord lignelse om den kritik, kommentering, sammenfatning, opfordring, lære, pædagogik, morale eller hvad man nu vil kalde det, det som Jesus giver på de selvretfærdige og selvoptagede mennesker, der tilsyneladende har allehånde undskyldninger for ikke at sige ”ja tak” til invitationen til denne fest.
Det kan selvfølgelig undre, at der er så mange som afslår invitationen, og det kan undre at de indbudte ikke er mere nysgerrige efter, hvad det er for en fest de i virkeligheden er kaldet til.
Nu ville det være den smalleste sag at prædike imod disse personer, som takker nej til invitationen. Men det er netop derfor Jesus fortæller denne lignelse.
Jesus fortæller den vel derimod for at udrede, hvor langmodig den konge er som vil invitere til fest – for at fejre sin søns bryllup. Moralen, hvis der er en sådan kunne altså være at ligeså tossede de gæster er som afslår invitationen, ligeså gavmild og inkluderende er den kongefar, som vil holde sin søns bryllup.
Hvis ikke det er inklusion på højeste plan ved jeg ikke hvad. Når ikke parnasset vil komme, så inviteres ragl og krat, samfundets bærme, de udstødte, det dårlige selskab eller hvad man nu vil kalde dem.
Deri består vel det evangeliske. Guds rige rækkes ud til alle og enhver. Det er op til den enkelte at tage imod. Enhver der ikke tager imod kommer naturligvis ikke med til fest, og de pladser som så dermed bliver ledige kommer til at gå til andre.
Hvem de andre er, er naturligvis ”tusind kroner-spørgsmålet”. Men lignelsen er netop ikke en ”én til én – sammenligning” eller ”ligning” (som i matematikken), således at man kan sætte lighedstegn mellem hvem den første gruppe af inviterede er og hvem de andre er, selvom man naturligvis gennem tidligere tider har forstået lignelsen som om at de som afviste Guds rige, var de fromme jøder, men at riget så blev rakt ud til alverden (ikke-jøderne). Men den tolkning er nok for banal og langt væk fra Jesu oprindelige intension.
Man kunne omvendt argumentere for at denne lignelse også handler om at (som skabelsesteologerne nok ville mene, Løgstrup m.fl.) at det handler som menneske om at sige ”ja” til livet, de oplevelser, den kærllighed, fællesskaber mm, som livet byder på. Kun tosser siger nej til at gå ind til livets fest, med alt hvad det indebærer, kærlighed, elskov, børn, børnebørn, mad, drikke, rejser, fester og hvad man nu hver og især forstår med livet og livets gaver. Glæder er der nok af, forhåbentligt, til os alle. Det handler så at sige blot om at tage imod, tage imod hinanden, tage vare på hinanden.
Det er for mig at se evangelium. At tage imod livet. Modtage livet, hinanden, kærligheden, relationerne. Ikke skulle præstere, performe eller levere, men bare ”være”.
Det kan lyde langhåret og lidt passivt, men det handler blot om at livet skænkes os, rækkes os, tilbydes os, og ligger foran vores fødder og inden for vores rækkevidde. Det er ikke raketvidenskab.
Du behøver ikke nogen særlige forudsætninger for at gå ind til livet (festen, Guds rige), men du skal blot tage imod invitationen, så begynder rejsen.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply