Det spørgsmål er naturligvis retorisk, og så alligevel ikke helt. For ønsker vi som danskere anno 2023 ikke længere at anvende ordet ”discipel” om dem, som tror på Kristus og ønsker at følge Ham og leve på og af Hans ord?
Eller sagt på en anden måde: Er ”discipel” på vej ud af dansk sprog, dansk teologi, dansk kirkeliv og dansk kirketradition?
I så fald kan det måske endda afstedkomme en historieløshed og rodløshed for os kristne – og ikke mindst for vores selvforståelse som sådan.
Anledningen til at rejse denne principielle debat er foranlediget af den nyeste danske oversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet, som anvender ”tilhængere” (vers 42) i oversættelsen af kommende evangelium, evangelium imorgen Anden Juledag, Matthæusevangeliet kapitel 10, vers 32-42.
I den nuværende og autoriserede danske bibeloversættelse Bibelen, © 1992 Det Danske Bibelselskab anvendes det legendariske vending ”discipel”, loyalt mod den oprindelige græske gengivelse, nemlig ”mathætou”, jf. Nestle-Alands Novum Testamentum Graece, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993. Det græske ord ”mathætæs” oversættes netop bedst i denne sammenhæng med ”d. Lehrling, d. Schüler”, således ifølge Walter Bauers ”Wörterbuch Zum Neuen Testament”, © 1958 Gottingen, på dansk svarende til henholdsvis ”lærlingen” eller ”disciplen”.
For mig at se kan ”discipel” netop være velvalgt på dansk. At være nogens discipel handler om at stå i et særligt forhold til nogen. At være ”discipel” eller ”lærling” kendes også på dansk, f.eks. indenfor kunst eller arkitektur, hvor man som ”discipel” eller ”lærling” er tro mod den skoling og dannelse, man er formet af.
Derfor kan det også ærgre, at ”tilhænger” anvendes i oversættelsen af det legendariske evangelium Anden Juledag. Anden Juledag hed indtil 1992 Sankt Stefans dag. Epistlen Anden Juledag er den legendariske beretning – og historisk troværdige beretning – om den første kristne som vi kender, der mister sit liv for sin tro, bemeldte Sankt Stefan. Hans eneste brøde er – hvor uhyrligt og rystende det end lyder, at Sankt Stefan tror på ”det forkerte”, nemlig Kristus. Og evangeliet til imorgen Anden Juledag handler om at stå op for sin tro. Så netop Anden Juledag handler om at stå op for noget, ikke ”bakke ud”, fornægte sig selv eller sin tro og overbevisning.
Hvis man efter at have læst den nyeste bibeloversættelse skulle få den opfattelse, at Sankt Stefan var en ”tilhænger” af den kristne tro, så er det i min optik noget af en underdrivelse. Sankt Stefan var ”discipel” og gik hele vejen og måtte som den første kristne lide døden for sin tro.
For mig at se er en tilhænger f.eks. en, der er tilhænger af et fodboldhold og medlem i en fanklub. En tilhænger er en, som har hægtet sig på et hold, men dog med mulighed for at forlade det hold – når der kommer modstand. Samtidig er en tilhænger også en der står på sidelinjen, og måske højrøstet, men ikke som aktiv spiller på banen.
For mig at se er en discipel, en der måske har stået i lære hos en mester, og nu skal gå vejen selv. At være discipel er ikke at køre på ”frihjul”, men det kræver mod, ansvar og udholdenhed. Det kan endda have konsekvenser, koste blod sved og tårer.
Endda døden til følge kan være en konsekvens af at være Jesu discipel. Det er ingen ”gratis omgang” at være kristen/discipel, jf de opgørelser, der viser at kristne stadig er den religiøse gruppe, som forfølges mest i verden. Se f.eks. mere på www.opendoors.dk
Så galt går det naturligvis ikke for kristne i Danmark, men det gør en forskel for den enkelte at bekende sig til den kristne tro. En tro uden handlinger ville være en form for fribillet. Og det er den kristne tro bestemt ikke.
Fra de kristne evangelier ved vi, at mange af de første, der møder Jesus (f.eks. Zakæus) uopfordret bliver forandret og omvender sig, og aflægger sine onde handlinger, ja det ligger i ordet, at den person bliver et nyt menneske.
Og et kristent menneske er – lige som det gjaldt de første kristne, men også os moderne kristne anno 2023 – alt andet end medløber eller en opportunist.
At være kristen eller discipel er en, der (også) tør tage kampen op imod ufrihed og undertrykkelse, jf. Luthers måske vigtigste skift ”Om et kristent menneskes frihed”.
At være kristen er at være kaldet til en ny frihed, en frihed der gælder en selv, men også skal gælde andre. Friheden gælder altså i lige høj grad andre, som den gælder en selv. Ikke en frihed til at undertrykke eller undertvinge andre, men en frihed til at elske Gud og næsten som sig selv.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske munk og teolog Martin Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply