Netop sådan ”magere” kunne man godt kalde disse legendariske personer, som de fleste måske bedst kender som “de vise mænd”. Disse “magere” omtales i vers 16 i det legendariske evangelium til Julesøndag, Matthæusevangelisten, kapitel 2, vers 13-23.
Fra den videnskabeligt anerkendte tradition anvender de fleste historiske kilder – således den græske betegnelse: ”mágån”(flertal, genetiv), jf. Nestle-Alands Novum Testamentum Graece, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Det græske ord ”mágos”(ental, nominativ) oversættes bedst med ”der Magier, der Weise und Priester, der sich auf Stern- und Traumdeutung sowie andere geheime Künste verstand”, således ifølge Walter Bauers ”Wörterbuch Zum Neuen Testament”, © 1958 Gottingen, på dansk altså noget i retning af ”den mager, vise person eller præst, som ud fra stjerne- eller drømmetydning eller andre skjulte måder får (særlig) indsigt”
Således kan ”stjernetydere” heller ikke være langt fra den oprindelige betydning. Og det kan måske netop glæde de danskere anno 2023, som synes astrologi er spændende, at netop de vise mænd var en slags ”stjernetydere”, det ord som den nyeste og uautoriserede danske bibeloversættelse ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet anvender i evangeliet Julesøndag.
”Stjernetydere” kan være tæt på den oprindelige mening, hvert til fælde så længe, man gør sig klart, at disse vise mænd besad en særlig indsigt, måske kunne man kalde den esoterisk, dvs. dyb, netop ikke en overfladisk astrologi, men en astrologi, der i ordets bedste mening handlede om at søge en større indsigt – ikke for at fremme sig selv eller sin egen rigdom, magt eller lykke, men for måske at blive mere ydmyg, indsigtsfuld og vis.
De vise mænd var nemlig alt andet end lykkeriddere og opportunister, det viser også historien om dem: De vise mænd søger ikke magt eller rigdom, men indsigt og netop også derfor finder de verdens frelser som nogen af de første.
Den onde og magtsyge og pengegriske kong Herodes finder heldigvis ikke barnet, selvom han havde bedt de vise mænd om hjælp til det. Kong Herodes ville ikke – selvom han havde sagt det modsatte – ære og tilbede barnet, verdens kommende frelser, det lille Jesus barn, men den onde Herodes ville slå det ihjel.
Heldigvis blev de vise mænd advaret i drømme, og de vise mænd afslørede ikke til Herodes barnets tilholdssted, og heldigvis lykkes det Jesu forældre at flygte fra denne onde Herodes (dagens evangelium)
At en stjerne på himlen kunne lede rejsende sikkert frem på Jesu tid, er sikkert og vist, helt op til vor tid anvendte søfarende og rejsende stjerner til at navigere efter. Men det magiske og indsigtsfulde – og naturligvis helt uforklarlige – er at det netop blev disse vise mænd, som skulle blive de første vidner til fødslen, sammen med de hyrder ude på marken, som holdt vagt over deres flok.
Sagt lidt forenklet så var det på en måde den øvrige verden (ikke jøderne), det var hedningerne uden for det hellige land og den lille flække Betlehem, som havde set tegnet på barnets tilsynekomst og det var hedningerne, som havde foretaget den lange rejse fra alle verdensdelene, som legenden lyder.
Og hyrderne – de lokale ude på marken var dem, som ingen regnende for noget.
Men dem ude fra marken samt de vise mænd blev ikke desto mindre de første vidner til Guds søns fødsel.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske munk og teolog Martin Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply