Og skal vi droppe det begreb ”hedninger” i dansk kirkeliv og dansk kirketradition generelt og fremadrettet?
Anledningen til at rejse denne principielle debat skyldes, at begrebet tilsyneladende erstattes af det neutrale ”dem, der har en anden tro” (vers 7) i den nyeste danske bibeloversættelse, således ikke mindst i den såkaldte ”Bibelen 2020” © 2020 Bibelselskabet, jf. evangeliet til Nytårsdag, Matthæusevangelisten, kapitel 6, vers 5-13.
Tidligere danske bibeloversættelser anvender ellers begrebet ”hedninger”, således den kongeligt autoriserede oversættelse, Bibelen, © 1992 Det Danske Bibelselskab
Måske er det i virkeligheden rigtigt set af redaktørerne bag den nyeste danske bibeloversættelse at gå væk fra det måske lidt negativt ladede ”hedningerne”. Ikke mindst er det måske i virkeligheden tro mod traditionen og Jesu egne ord, således Nestle-Alands ”Novum Tesatmentum Graece” 1898 und 1993 Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart som har det ”hoi ethnikoí”, altså flertal af ”ethnikós”. Ifølge den anerkendte græsk-tyske ordbog ”Worterbuch Zum Neuen Testament”, Walter Bauer, © 1958 Göttingen så betyder det ”d. Heide im Ggs. Zum Juden”, altså på dansk svarende til ”hedningen i modsætning til jøden”. Altså forenklet ”ikke-jøden” eller ”ikke-jøderne” eller endnu mere neutralt ”dem, som ikke er som jøderne og dem, som har en anden religiøs praksis end jøderne”.
Således kan man godt argumentere for, at når Jesus taler om andre folk, herunder ”dem, som ikke er som jøderne”, så er det ikke ment nedladende. Der er tale om de andre, naboerne, dem, med andre sprog, kulturer og anden religiøs praksis. Så rent sprogligt behøver der netop ikke være andet i det end, at de netop er andre folk, de er altså ikke jøder, dem, som ikke taler det jødiske sprog, dem, som ikke har den jødiske tro, baggrund, kultur osv.
Derfor er det måske ikke så ringe endda, når Bibelselskabet i sin nyeste oversættelse anvender den neutrale vending ”dem, som har en anden tro”. Det passer måske meget godt med den måde, som Jesus forkynder på generelt og den måde i særdeleshed, som Jesus rækker ud til sine naboer og anderledes på: Således måske mest kendt fra evangelierne til 13. og 14. s. e. Trinitatis, første række, hvor hovedpersonerne i Jesu forkyndelses er samaritanerne, dem som Jesus faktisk roser og rækker ud til, naboerne til jøderne: Dels i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvor samaritaneren roses for sin hjælpsomhed (modsat den jødiske præst og jødiske kirketjener), dels i beretningen om den taknemlige samaritaner, som blev renset for sin spedalskhed og som udviste taknemlighed og kom tilbage og sagde tak (modsat de ni fromme jøder).
Summa summarum: Ros til Bibelselskabet for at droppe vendingen ”hedningerne” i sin nyeste danske bibeloversættelse, fordi det begreb i dansk sprog anno 2023 kan være negativ værdiladet.
Men, der er et men. Faktisk to af slagsen: Dels er den nye og alternative oversættelse ”dem, der har en anden tro” ikke særlig mundret, dels ekskluderer vendingen ”dem, der har en anden tro” i virkeligheden dem, der slet ikke tror (på noget som helst), de såkaldte altså ateister. Ateister har netop ikke nogen anden tro, de har jo ikke virkeligheden slet ingen tro.
Når Jesus i vers 7 i evangeliet Nytårsdag 2024 taler om ”de andre folk”, så er det altså også dem uden nogen form for tro, ikke kun ”dem, der har en anden tro”. Så endnu bedre kan den nyeste danske bibeloversættelse blive, hvis man f.eks. oversatte ”de (folk) der ikke tror som os”.
Note: Det danske ord ”hedninger” er afledt af gammeldansk ”heden”, dvs. ”hedensk”. Vi kender ordet ”hede” i betydningen ”uopdyrket land”, svarende til dem, som bor på heden”, dvs. dem, som kommer fra uopdyrket land, inspireret af latin ”paganus”, dvs. ”bonde” eller ”pagus”, dvs. ”landområde”, jf. hedninge | lex.dk – Den Store Danske, altså mennesker, der kommer fra landområder, svarende til den lidet flatterende betegnelse, når nogen taler om ”udkantsdanmark”, så kan det anvendes grovkornet og nedsættende, underforstået ”dem uden for” hovedstadens/storbyernes økonomi, sprog, kultur osv., kort sagt ”de uciviliserede”.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply