Skal vi droppe det begreb ”røre” i det legendariske evangelium, som er kommende søndags evangelium, 1. søndag efter Helligtrekonger 2024, jf. Markusevangelisten, kapitel 10, vers 13-16. Det evangelium som ligger bag gældende dansk kirketradition og dåbsliturgi anno 2024?
Anledningen til at rejse denne principielle debat skyldes, at begrebet ”røre” er erstattet af ”velsigne” (vers 13 a) i den nyeste danske bibeloversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet.
Den nyeste danske bibeloversættelse læser: ”Folk bar nogle børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem,…” Tidligere danske bibeloversættelser anvender ellers begrebet ”røre”, således den kongeligt autoriserede oversættelse, Bibelen, © 1992 Det Danske Bibelselskab: ”Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem…” (vers 13 a)
Måske er det i virkeligheden rigtigt set af redaktørerne bag den nyeste danske bibeloversættelse at gå væk fra det måske lidt upræcise ”røre”, ikke mindst da ”røre” kan misforstås til ”berøre”, altså blot røre for at røre, mærke, føle eller have greb om.
Det er ikke det, som er på spil i den oprindelige tradition, eller for den sags skyld Jesu egne ord, jf. den anerkendte og historisk bevidnede ældste originale græske læsemåde fra Nestle-Alands ”Novum Tesatmentum Graece” 1898 und 1993 Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart, som har det græske verbum ”hapætai”, aorist infinitiv af ”haptå”, på tysk ”häufig v. d. Berührung zum Zwecke der Vermittelung e. Segenswirkung (göttl. Wirkg. durch Berührung m. d. Hand”, jf. den anerkendte græsk-tyske ordbog ”Worterbuch Zum Neuen Testament”, Walter Bauer, © 1958 Göttingen, på dansk noget i retning af ”ofte ved berøring med det formål at formidle en velsignelse (guddommelig indvirkning gennem håndspålæggelse)” eller endnu kortere ”velsigne”, og netop ikke ”røre”, som er blot en fysisk kontakt, uden nogen form for implikation af guddommelig indgriben og eftervirkning, af uforklarlig og mirakuløs karakter.
Så ros til den nyeste danske bibeloversættelse for at anvende ”velsigne” i stedet for ”røre” i søndagens evangelium.
Og på den baggrund kunne man finde anledning og håb om, at kommende den danske dåbsliturgi og dåbstradition vil lægge sig op af den retning, som den nyeste danske bibeloversættelse og redaktion har lagt for dagen, således at det fremadrettet bliver denne oversættelse, som bliver toneangivende hver gang et dansk barn bæres til dåben, og præsten tilsiger familien og de fremmødte med den legendariske indledning fra søndagens kommende evangelium, som jo historisk tilskrives Jesus og er Jesu egne ord, og den baggrund for, at vi i Den Danske Folkekirke netop anvender barnedåben som adkomst og indgang til Folkekirken og ikke mindst, men i særdeleshed adkomst til ”Guds rige”.
Og når vi er ved talen om dette ”Guds rige” kunne man måske her ønske, at vi fortsat i dansk dåbsliturgi og dansk dåbstradition kan anvende den vending ”Guds rige”, som også den nuværende autoriserede danske bibeloversættelse gør, netop denne vending ”Guds rige” (vers 15), og ikke ”Guds kongerige”.
For selvom Jesus selv anvender ”Guds kongerige” rent sprogligt i den oprindelige græske gengivelse: ”tæn basileian tou Theou”, så kan det ikke være ment som andet end en metafor, altså en billedtale om et begreb og en størrelse, som ikke er af denne verden, og et begreb, som ikke kan modsvares ”én til én” med noget jordisk, for den sags skyld heller ikke et kongerige.
Rent personligt kan man jo f.eks. være royalist, og varm tilhænger at et kongehus, der er noget særligt og har en særlig rolle med en dronning, monark, konge eller et kongepar, for den sags skyld, der er ophøjet og indsat ”af Guds nåde”, men jeg har svært ved at tro, at selv de mest ivrige royalister i Danmark vil mene, at når Jesus taler om ”Guds rige” så er det at forstå som et “Guds kongerige”, dvs. ”én til én” sammenligneligt med f.eks. det danske kongerige anno 2024.
Derfor kan man med fordel holde fast i den nuværende og gældende danske bibeloversættelse ”Guds rige”, ikke netop ikke ”Guds kongerige”. ”Guds rige” er et ikke synligt rige, men dog ”et rige”, som er ved at bryde igennem i verden. Det er ikke af denne verden, men det findes dog allerede i verden, og adkomst dertil gennem dåben, og den dåbsbefaling, som Guds søn selv kommer med, som det sidste Guds søn gør, da Guds søn (som opstanden) sender sine disciple ud i verden med ordene:
”Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet i døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Matthæusevangelisten, kapitel 28, vers 19 ff., jf. den nuværende autoriserede oversættelse.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2024 Asser Skude
Leave a Reply