Skal vi droppe den tidsangivelse ”timen” i det legendariske Jesus ord, som indleder kommende søndags evangelium, Sidste søndag efter Helligtrekonger 2024, jf. Johannesevangelisten, kapitel 12, vers 23-33?
Anledningen til at rejse denne principielle debat skyldes, at ”timen” er erstattet af ”tiden” (vers 23) i den nyeste danske bibeloversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet.
Den nyeste danske bibeloversættelse læser: ”tiden er kommet”. Tidligere danske bibeloversættelser anvender ellers ”Timen er kommet”, således den kongeligt autoriserede oversættelse, Bibelen, © 1992 Det Danske Bibelselskab.
Det kan lyde som en uvæsentlig og ligegyldig detalje: ”Timen” eller ”tiden”?
Lad os kaste et blik på, hvad de oprindelige kilder siger. Går vi tilbage til kilderne, på latin ”ad fontes”, det er en af renæssancens dyder, således herunder vores kirkes reformator, den tyske teolog og præst Luther (1483-1546), så må vi gå til den anerkendte og historisk bevidnede ældste originale græske læsemåde fra Nestle-Alands ”Novum Tesatmentum Graece” 1898 und 1993 Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart, som anvender det græske ”hæ håra”, bestemt artikel foran ”håra”, som vel bedst kan oversættes ”d. Tagesszeit” eller ”d. Stunde” eller ”d. Zeit, in der sich etwas abgespielt hat, abspielt od. abspielen soll”, jf. den anerkendte græsk-tyske ordbog ”Wörterbuch Zum Neuen Testament”, Walter Bauer, © 1958 Göttingen, på dansk noget i retning af ”tidsangivelse på dagen (morgen, middag eller aften)”, ”tid (tidsudstrækning målt i time, dag, måned eller år) eller ”den tid (tidsrum), indenfor hvilket noget har udspillet sig, udspiller sig eller skal udspille sig”.
Således er det rent sprogligt i dagens evangelium tale om noget, som kan måles og vejes og defineres af menneskelige begreber og tidsangivelser, time, dage, måneder eller år eller nærmere defineret tidsangivelse eller tidsrum.
Når Jesus i dagens evangelium taler om, hvornår det skal blive tydeligt for enhver, hvem han er, må Jesus altså tale om noget nært forestående, noget bogstaveligt og konkret, ikke noget fjernt eller udefinerbart. Og det til trods for konteksten: Dagens evangelium er hentet fra det ikke-synoptiske evangelium Johannes’ evangelium, som skiller sig ud fra de synoptiske (Matthæus, Markus og Lukas) ved at være netop spekulativt og filosofisk i sit sprog og indhold (læs ukonkret). Men selv evangelisten Johannes må have ment, at Jesus i dagens evangelium taler om noget nært forestående, noget konkret og målbart. Det ville også passe med den viden, vi har om de første kristne, som levede i den såkaldte ”parusi” eller ”nærforventning”, troen på, at Guds søn ville komme tilbage snart, og at de første kristne skulle nå at opleve det, i levende live.
Hvis Jesus virkelig ønskede at sige ”tiden er kommet”, som er mere filosofisk og spekulativt, så kunne evangelisten Johannes have anvendt det filosofiske og metafysiske græske begreb ”ho Khrónos”, som er ikke nærmere defineret tidsangivelse, men netop abstrakt og filosofisk begreb. Mest kendt måske fra den græske gud af samme navn.
Når Jesus selv taler om, hvem han er, og hvem det skal blive klart for, så er det – sådan som evangeliet i dag udsiger – og skal det forstås ganske konkret og netop ikke abstrakt eller filosofisk.
Derfor kan det undre, at den nyeste bibeloversættelse erstatter den oprindelige ordlyd ”timen” med ”tiden”. Det kan opfattes som en parafrase over, hvad Jesus kunne have sagt eller, hvad Johannes kunne have ment, at Jesus kunne have sagt.
Det kan ærgre, at Bibelselskabet ikke går med den klassiske tradition og læsemåde, og afviger, for de fleste danskere ved da netop udmærket, hvad ”time” eller ”timen” er.
For mig at se kan der ikke være noget indlysende grund til at skifte et gammelt, elsket kendt og originalt dansk begreb som ”time” ud, og slet ikke når det så erstattes med noget ukonkret og spekulativt som ”tid”.
Er der noget Jesu liv, gerning og forkyndelse ikke er, så er det netop spekulativt eller meditativt, men som ofte er Jesu liv, gerning og forkyndelse ganske konkret og ligetil. Jesus er om nogen pædagogisk og konkret og Jesu eget eksempel er til efterfølgelse, efter bedste evne.
Og det er sådan Jesus møder mennesker. På deres vej, hvor de er. Ikke som en filosof eller tænker, ikke som en guru eller spekulativ figur. Jesus både spiser og drikker, og færdes med de urene og udsatte, til stor forargelse for parnasset. Er der noget Jesus ikke er, så er det bedsteborgerlig, tillukket, utilgængelig, som en munk, der har forskanset sig i et luftkastel.
Guds søn er netop sendt til mennesker, for at åbenbare sig der, i sproget, gennem gerningerne og med sin forkyndelse. Guds søn er ikke kommet for at skjule sig eller for at maskere sig.
Det er rigtig nok, at nogle af de begreber som Jesus taler om er filosofiske og spekulative, når f.eks. emnerne er kærlighed, venskab, udholdenhed osv., men Jesu lignelser gør netop ofte det modsatte.
I stedet for at skabe forvirring eller abstraktion, anvender Jesus ofte lignelser med et konkret og ligetil sprog og indhold. Her kræves ingen forudsætninger på forhånd, men alle kan være med, høj som lav, lærd, som uskolet, ung som gammel osv.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske teolog, munk og senere præst Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2024 Asser Skude
Leave a Reply