Det teologiske nøglebegreb ”frelst” eller ”frelse” synes at være sparket til hjørne i den nyeste danske bibeloversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet.
Det indtryk kan man hvert tilfælde godt risikere at stå tilbage med efter at have nærlæst kommende søndags evangelium, hvor det om den blinde mand hedder, at ”Din tro har reddet dig” (vers 42).
Det går imod tidligere og traditionelle autoriserede danske bibeloversættelser, ikke mindst den såkaldte 1992-oversættelse, hvor det om manden hedder ”din tro har frelst dig”, jf. Lukasevangelisten, kapitel 18, vers 31 ff., perikoben til Fastelavn 2024.
Det er rigtigt nok, at ”frelst” i moderne dansk 2024 kan finde anvendelse nedsættende og næppe altid særlig pænt ment, især når det anvendes til at pege fingre ad andre, f.eks. hvis man mener, at disse andre ”frelste” er ”for meget” eller ”for hellige” eller ”for specielle”, eller hvad man nu kan lægge i begrebet ”frelst(e)”. Så på en måde kan man sige, at ”frelst(e)” på moderne dansk 2024 nærmest er kommet langt væk fra sin oprindelige og udelukkende positive betydning, nemlig noget ganske særligt, i betydningen f.eks. ”følsomt”, ”indoptaget”, ”ægte”, ”uslebent”, ”ømt”, ”ophøjet”, ”helligt”, ”sakralt”, ”urørligt”, ”saligt”, ”ubrydeligt”. osv.
Trods den moderne tolkning af ”frelst” i ordets negative betydning, kan det måske alligevel være vigtigt at holde fast ved netop den traditionelle sprogbrug ”frelst” og dets positive betydning, ikke mindst når det gælder forståelsen af vores egen tro, vores egen selvforståelse som kristne, og forståelsen af Det Nye Testamente, men måske netop også helt konkret og specifikt, når fokus falder på fortællingen om den stakkels blinde mand – der befinder sig sammen med de øvrige udsatte – uden for Jerikos mure.
Her befandt manden sig. På en udskammet plads, udskældt og én, som andre så ned på og kunne rakke ned på – og endda uden konsekvens. Et let offer, en prygelknabe, som alle efter forgodtbefindende kunne spotte.
Og det var jo egentligt også ynkeligt, hvis denne mand ellers var skyld i sin egen skæbne og fallit. Og det syn på synd og sygdom havde mange dengang. Sygdom og lidelse blev ofte betragtet som selvforskyldt eller hang i høj udstrækning sammen med en opfattelse af, at det bundede i det enkelte menneskes synd i forhold til Gud i himlen.
På alle måder var denne stakkel uden for Jerikos mure ude af stand til at forsørge sig selv og måtte forlade sig på almisser fra folk, på vej ind og ud af den sagnomspundne by, Jeriko.
Den by, Jeriko, som jøderne efter sigende havde indtaget med basun, jf. Josuas bog, kapitel 2, indtager Jesus så at sige nu. Men læg mærke til, at Jesus indtager byen på mest fredelige vis, ved at række sin hjælp og frelse til den stakkels mand. Vi må forstå, at Jesus ved at frelse denne Jerikoborger, må have fået åbnet øjnene på byens øvrige borgere. Vi må forstå, at dette mirakel kan have været anledning til at Jerikos mure falder i åndelig forstand, sådan at byen nu er ”indtagelig” for Jesus som den udefrakommende velgører, profet, denne Davids søn. En af deres egne, der kommer til dem, for at udfri byen og dens indbyggere – med sit budskab om fred, kærlighed og frelse. Hverken mere eller mindre.
Uagtet at Jesus risikerer at støde sine egne landsmænd, jøderne, de skriftkloge og præsteskabet, går Jesus ufortrødent hen til denne blinde tigger, og rører ham og velsigner ham. Det går mod al sædvane og skik og brug – det er skammeligt og forkert. Og hvis ikke det er det, så har magthaverne i bedste fald tænkt, at Jesus gjorde det af god vilje, måske naivt og godtroende, men for enhver jøde var omgang med udstødte forbundet med udskamning og social og religiøs udstødelse, for en kortere eller længere tid.
Men for Jesus er det tilsyneladende ikke det vigtigste, når en stakkels blind mand råber på ham efter hans hjælp. Det afgørende for Jesus er, sådan kan evangeliet høres, at her har vi at gøre med et menneske, der har brug for Jesus – og kalder på Jesus. Jesus er kaldet og ønsket – og Jesus kommer som ønsket til den tigger.
Jesus ser vel blot tiggeren som et menneske, én som alle andre, et menneske skabt i kærlighed og til kærlighed – i Guds billede. Hvor samfundet og omgivelserne ser blindheden og fattigdommen, de ydre kendetegn, ser Jesus manden som et menneskebarn, måske en far, søn, bror, kort sagt som ethvert andet Guds barn, et menneske med naturligt behov for relationer, kærlighed og omsorg.
Bemærk Jesus netop ikke siger til manden ”du er rask” eller ”du er helbredt”, men Jesus siger: “din tro har frelst dig”, jf. vers 42 i den autoriserede danske bibeloversættelse, den såkaldte 1992-oversættelse.
Når manden får det budskab af Jesus: ”din tro har frelst dig” betyder det, at manden altså får mere end blot sit helbred, sin fysik tilbage, en sund og rask krop. Synshandicappet som handicap siges i øvrigt at være det største handicap et menneske kan bære. Men det handicap er manden nu befriet for, og han får mere end ”blot” muligheden for at bryde sin isolation, sin ensomhed. Manden får måske endda mulighed for at finde sig en hustru, få børn, svigerbørn, børnebørn og øvrig familie mm (på den tid var børn jo samtidig dem, som sørgede for forældrenes alderdom. Så mandens alderdom kan hermed fremtidssikres med helbredelsen af synet.
Det vigtigste ved fortællingen om den blinde mand uden for Jerikos mure, er dog det evangeliske, som også afsluttes med i den autoriserede oversættelse af 1992, at denne mand bliver frelst ved troen. Manden modtager frelsen, det evige liv. Han reddes altså ikke blot for sit handicap, reddes ikke blot sin fattigdom, sin sociale og religiøse udstødelse, men manden får nu reel mulighed for at tage del i det liv, som er velsignet her på jorden med andre mennesker, familie mm, men som også rækker ind i evigheden.
Ved at kalde på hjælp udefra, kalde på hjælp fra Jesus, som er herre over liv og død, sættes manden fri, som menneske, som selvstændig og selvbestemmende mand, med mulighed for at gifte sig med den han vil, elske dem han vil, få børn med dem han vil, tage det arbejde eller uddannelse, han har lyst til, spise og drikke hvad han vil, men han modtager også det evige liv. Manden er virkelig frelst, han har virkelig modtaget friheden, et kristent menneskes frihed, en frihed som begynder nu, og som rækker ind i evigheden, Guds rige, hvor vildt det end lyder.
Den blinde mand har – til trods for sit synshandicap – allerede ”set” eller forstået, hvem Jesus er. Manden kalder på Jesus med ordene ”Davids søn”. Manden ”ser” Jesus som den kommende frelser, Davids søn, ligesom profetien lyder om jødernes frelser, at han er ”Davids søn” og han skal udgå fra ”Bethlehem”.
Den blinde mand har altså fattet, hvem Jesus er. Den blinde er i den forstand allerede seende, da manden ved, at Jesus er Guds søn. Den blinde ser allerede det, som mange seende ikke kan se. I den forstand er den blinde seende, hvor alle de som ikke ”ser” Jesus som Davids søn, er blinde.
At Jesus så fuldfører miraklet og giver manden sit fysiske syn tilbage er uforklarligt og mirakuløst. Om det har fundet sted kan ikke være afgørende for at tro på Jesus som Guds søn, men det kan være en øjenåbner og måske inspirere andre mennesker, dengang som nu, til at tro på, at Jesus er Davids søn, den Messias, som jøderne venter.
For den som hører evangeliet, kan det væsentlige derfor ikke være at manden nu er ”reddet” fra social og økonomisk og familiemæssig ulykke, ved at have fået synet tilbage, det væsentlige kunne i stedet være at manden er ”frelst”. Derfor kunne man godt ønske sig denne lidt mere traditionelle oversættelse ”frelst”, ikke blot ”reddet”, ikke mindst til et så legendarisk evangelium.
Netop f.eks. den oprindelige gengivelse på græsk, som ligger til grund for dagens evangelium, og som følger den historisk anerkendte tradition, jf. ”Novum Testamentum Graece, Nestle-Aland, 27. revidierte Auflage, © 1898 und 1993 Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart ” anvender ”hæ pístis sou sæsåken se”, altså på dansk ”troen har frelst dig”, såkaldt perfektum af det græske verbum ”såzå”.
Og f.eks. Gads Bibelleksikon synes at gøre en dyd ud af at understrege, at alene eet sted i Det Nye Testamente anvendes betydningen ”reddet”, når det kommer til det omtalte græske nøgleord og nøglebegreb ”såzå”, mens verbet alle andre steder i Det Nye Testamente skal selvsamme forstås som ”frelst”. Det hedder ligefrem: ”Et gennemgående træk er, at f. er forankret i den hinsidige verden, hvad der udspringer af synet på denne verden som forgængelig og behersket af synd og død. F. er altså ikke som så ofte i GT udfrielse af en bestemt kritisk situation, men af restløst at være underkastet syndens og dødens herredømme. Kun i ApG 27, 34 buges verbet sozo om det at blive reddet… Ellers er det kendetegnende for den nt.lige forestilling om f., at den er uløseligt forbundet med Jesu gerning… Programmatisk står her udlægningen af Jesus-navnet i Matt. 1,21: ”for han skal frelse sit folk fra deres synder.”, jf. Gads Bibelleksikon, 2. udgave, © 1998 Gads Forlag om ”frelse” (red. Geert Hallbäck m.fl..
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske teolog, munk og senere præst Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2024 Asser Skude
Leave a Reply