Den episke formaning : ”…Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!…”, kender nok de fleste danskere. Det er essensen af kommende søndags evangelium ifølge Matthæusevangelisten, kapitel 22, vers 15-22, således fra vers 21 ifølge tidligere autoriserede danske bibeloversættelse, den såkaldte ”1931-oversættelse”.
Den bydemåde kommer også fint til udtryk i den nyeste (uautoriserede) danske oversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © Bibelselskabet: ”Så giv kejseren det, der tilhører kejseren, og Gud det, der tilhører Gud,”.
Alligevel er der desværre også noget ved den nyeste danske bibeloversættelse til søndagens evangelium, som springer i øjnene. Og det er af mere tvivlsom karakter: I bare ét enkelt vers (vers 17) er hele to ord tilføjet, vel og mærke to ord, som ikke fremgår af den originale og autoriserede græske gengivelse af evangeliet, således den videnskabeligt og historisk accepterede læsemåde, Nestle-Alands Novum Testamentum Graece, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Og min påstand er, at disse to tilføjelser måske kan forvirre, dels når disse ord slet ikke udsiges af de farisæere, der forsøger at lægge en fælde for Jesus, dels når disse ord opfindes og opstår ”ud af det blå” i den nyeste oversættelse, og således kan komme til at gøre oversættelsen til en parafrase, en udlægning, en fortolkning, og slet ikke det, som den bør være, nemlig ydmyg, nøgtern og så tæt på det oprindelige, som muligt.
Jøder tilføjet
Det kan undre, at begrebet ”…jøder…” er tilføjet i vers 17. Det siger sig selv, og fremgår af sammenhængen at det netop er jøder, der spørger Jesus, men spørgsmålet og svaret Jesus giver, er jo ikke møntet alene på jøder, men på alle folk, også ikke-jøder. Ved at tilføje ”jøder” til oversættelsen kan vers 17 nu tolkes som om at Jesus alene adresserer sin forkyndelse til jøder. Men Jesu forkyndelse er netop hævet over etniske og religiøse skel, man kunne argumentere for at Jesu forkyndelse er for alverdens folk, uanset sprog, kultur, tro og oprindelse.
Og så kan det selvfølgelig også undre at netop ordet ”jøder” sættes ind her, når den nyeste danske bibeloversættelse andetsteds f.eks. undlader at oversætte ”Judæa” med netop ”Judæa”, jf. mit blogindlæg ”Judæa forsvinder ud af nyeste danske bibeloversættelse”
”Romerske” tilføjet
Det kan også undre at ”…romersk…” tilføjes (vers 17). At der er tale om netop den romerske kejser og ikke en hvilken som helst anden kejser siger sig selv, og behøver ikke siges, for der fandtes alene en kejser på Jesu tid, således citeret fra © C E C Gads Danske Bibelleksikon 2. udgaven, 1998, Gads Forlag om ”Kejser”: ”Ordet k. er dannet af et egennavn, nemlig Cæsar (s.d.). Dennes efterfølgere antog alle navnet Cæsar, der dermed efterhånden blev en titel på linje med Augustus (s.d.)”(Jørgen Skafte Jensen, lektor, cand. theol.)
Ved at tilføje ”den romerske” til oversættelsen risikerer den nyeste oversættelse at gøre kejseren mindre end han er, for der var kun én kejser og der omtales kun en kejser, Enhver ved at jøderne (og andre besatte områder/romersk kontrollerede områder) skulle betale skat til Rom og Roms kejser. Sådan var det bare.
Spørgsmålet om at betale ”skat til kejseren” er efter min opfattelse i dansk teologisk sammenhæng et ganske entydigt begreb, nærmest episk, og det kan skabe forvirring at indføre tilføjelsen ”den romerske”. Man kan vel sige, at den tekniske betegnelse for at betale ”skat til kejseren” der tales om i evangelierne for to tusind år siden med tiden i Danmark (og andre luthersk inspirerede lande) med tiden er blevet en del af den metaforik, der omhandler den såkaldte to regimente lære, nemlig dels at betale ”skat til kejseren”, men samtidig give Gud det, som er Guds.
Det er den enkelte dansker frit for at forstå, tolke og udlægge søndagens evangelium, og heldigvis for det, men det vil da være oplagt at tage udgangspunkt i Jesu episke befaling om at skelne mellem Guds og kejserens, de to regimenter, som ikke skal blandes sammen.
En opfordring til enhver kristen mand og kvinde om at leve, som han/hun lyster. Ikke i frivolitet, perverst eller hedonistisk, men som enhver kristen mand eller kvinde bedst vil, for at være den bedste udgave af sig selv, og hvor det er helt utænkeligt, at f.eks. præster eller andre gejstlige blander sig i den enkeltes private holdninger, beslutninger, handlinger, ytringer, politiske og religiøse friheder.
Det afgørende budskab som formidles i søndagens evangelium, er vel, det lutherske og evangeliske princip, at en gældende politisk myndighed nok kan lovgive og sætte rammer, men det politiske skal ikke sammenblandes med det religiøse.
Naturligvis kommer et kristent menneskes frihed ikke ud af ingenting, men af at den enkelte er sat fri af kærligheden i Guds søn, Jesus Kristus, sat fri til at elske Gud og næsten som sig selv, efter bedste evne og vilje. Det er et budskab om selvbestemmelse til den enkelte.
Når det er sagt naturligvis er det også en forpligtelse til som kristen til at indgå som en loyal samfundsborger, med de pligter der deraf følger, ikke mindst en forpligtelse til at svare for sig og sine til myndighederne og ellers holde sig inden for gældende lovgivning. Det siger sig selv, jf. mit blogindlæg ”Frit land?”.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply